23948sdkhjf

Ny formand for Arbejdsmiljørådet

ARBEJDSMILJØRÅDET: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udpeget tidligere direktør for Personalestyrelsen, Lisbeth Lollike, til formand for Arbejdsmiljørådet.

Lisbeth Lollike efterfølger Leo Bjørnskov, der har været formand i fire år og derfor stopper.

Lisbeth Lollike er 64 år og har senest været direktør for Personalestyrelsen fra 2001 til 2011. Inden da var hun direktør for Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet. Lisbeth Lollike startede sin karriere i Arbejdsministeriet i 1971 som nyuddannet jurist. I 2009 fik Lisbeth Lollike Personalechefprisen for sit arbejde med personaleudvikling.

- Jeg ser frem til at samarbejde med Lisbeth Lollike. Vi står over for udfordringer med at få gjort noget ved de alt for mange alvorlige arbejdsulykker og forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet. Vi skal også have sat en stopper for social dumping og sikre ordentlige og forsvarlige arbejdsvilkår for de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, siger Mette Frederiksen en kommentar til udnævnelsen.

Arbejdsmiljørådet er et forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Rådet rådgiver samtidig beskæftigelsesministeren om arbejdsmiljø. I rådet sidder repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra både det private og offentlige arbejdsmarked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094