23948sdkhjf

Energi skal udnyttes mere effektivt

Energiministre i Norden ønsker et stærkere nordisk samarbejde om energimærkning og energiforsyning
Nordiske energiministre erkender, at de store satsninger på diverse former for vedvarende energi giver en mere miljøvenlig, men også en mere ustabil produktion.

Derfor er det ifølge en ekspertgruppe under Nordisk Ministerråd vigtigt at skabe større fleksibilitet for forbrugerne, så elnettet kan udnyttes optimalt.

Samtidig er det også besluttet at lægge en større del af arbejdet med at leve op til EU’s direktiver om energimærkning og ecodesign ud i en samlet nordisk pulje under Nordisk Ministerråd.

Det stiller store krav til et øget tilsyn med energimærkede produkter, og målet er at lave en form for arbejdsdeling og specialisering landene imellem.

Initiativet er en videreførelse af et projekt under Ministerrådets arbejdsgruppe for energieffektivisering. Der lægges blandt andet op til, at Norden skal være en foregangsregion, når det gælder arbejdet med grønne normer og krav.

På et møde i norske Trondheim den 11. oktober diskuterede energiministrene også et andet projekt - en yderligere udvikling af fleksibiliteten i det nordiske elmarked.

Et af målene er at skabe langt større gennemsigtighed, hvor alle forbrugere i Norden på tværs af grænserne frit kan vælge den leverandør, som kan give det bedste tilbud på levering af elektricitet.

Samtidig ønsker politikerne at skabe større valgfrihed via mere fleksible forbrugsmuligheder. Der henvises til, at Norden har "verdens mest harmoniserede elmarked".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111