Tilfældige vækstinitiativer for byggebranchen
Selvom det således ifølge regeringen allerede går fortrinligt, vil regeringen videre.
Derfor har den nu fremlagt "Vækstpakke 2014, Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst". Der er tale om et katalog med i alt 89 store og små initiativer, hvoraf en del er klippet ud af produktivitetskommissionens nylige rapport.
På byggeriets område er der tale om en nærmest tilfældig samling småforslag. De vil ikke i nævneværdig grad skabe vækst i byggeerhvervet. De vil muligvis gøre det lettere eller billigere at være bygherre, fordi der på enkelte områder åbnes for standardisering og harmonisering på bekostning af danske særregler eller kommunale forskelle.
Det er for mig at se godt, at vækstpakken rummer mange andre forslag for resten af dansk erhvervsliv, for man skal nok ikke forvente det store vækstgennembrud på baggrund af de nævnte byggeforslag.
Tværtimod er jeg bange for, at flere initiativer kan virke stik modsat intentionerne.
Min største bekymring er, at byggepakken tilsyneladende er et helt tilfældigt udpluk af forslag, som på flere felter forekommer løsrevet fra regeringens øvrige politik. Jeg tænker for eksempel på, at vi netop har fået en ny arkitekturpolitik, som blandt andet opfordrer kommunerne til at formulere en lokal arkitekturpolitik.
Hvordan hænger det sammen med, at man nu vil undersøge om lokalplanernes krav om æstetik er hensigtsmæssige?
Regeringen har for længe siden varslet en helt ny byggepolitik.
Vi har store forventninger fra Danske Arks side og håber, at man i den vil tage mere radikalt fat på en afbureaukratisering og gennemgang af alle de krav der udspringer af byggelovgivningen.
Der er for eksempel også på brandområdet mange andre forbedringsmuligheder end blot reglerne for "højlagre". Her tænker jeg på en harmonisering på tværs af landet, så løsninger der er gode nok i en kommune også kan godkendes af en anden kommunes brandmyndighed.
Endelig skal man reflektere over byggepakkens virkning i forhold til Danmarks energipolitiske mål og visioner om bæredygtighed.
Tag for eksempel forslaget om harmonisering af arbejdspladsbelysning, hvor der stilles skrappere energikrav i Danmark (200 LUX i Danmark mod 300 LUX internationalt).
Det kan godt være, at en harmonisering gør byggeriet helt marginalt billigere, men hvor ender vi i forhold til et energirigtigt eller grønt byggeri?
På samme måde kan pakken virke som en våd klud i ansigtet på en kommune som København, der (hidtil med opbakning fra regeringen og med international beundring) har sat høje mål for at blive bæredygtig og fossilfri.
Sammenfattende må jeg konstatere, at regeringens forslag ikke vil skabe vækst i byggebranchen.
De forslag til harmonisering på byggeriets område som skal gøre byggeriet billigere eller mere effektivt, vil kun have marginal effekt.
Til gengæld er der en risiko for, at forslagene kan trække i retning af mindre kvalitet, æstetik, energieffektivitet og bæredygtighed. En risiko som står i grel modsætning til andre dele af regeringens politik.
Det er en stor skuffelse.
“De forslag til harmonisering på byggeriets område som skal gøre byggeriet billigere eller mere effektivt, vil kun have marginal effekt."
