Forstenede dinosaurer
Nu er det næppe den pågældende restauratør, der har haft økonomiske midler til at hyre dyre medierådgivere, så derfor må man konstatere, at det først og fremmest er agurketiden, der er årsag til, at sagen er kommet ud af rimelig kontrol.
Der er nemlig tale om en ganske almindelig og fuldt lovlig faglig blokade, som fagbevægelsen med lethed burde kunne argumentere for.
Men man må også konstatere, at 3F i denne sag mediemæssigt har tabt kampen.
For ”den danske model” vil det være en kolossal fejltagelse, hvis politikerne beslutter sig til at gribe ind med lovgivning om, hvornår der må gennemføres faglige blokader. Føres Venstres tanker om forbud mod blokader mod virksomheder, der har tegnet overenskomst med en fagforening – gul eller rød – ud i livet, kan det få voldsomme konsekvenser for ikke mindst byggesektoren.
Så vil der nemlig ikke gå lang tid, før nogle østeuropæiske arbejdsgivere med lovgivernes velsignelse kan etablere ”fagforeninger” på dansk jord og indgår overenskomster med disse på vilkår, vi end ikke i vores værste mareridt ville drømme om i dag.
Det helt store problem for det danske arbejdsmarked er, at den danske fagbevægelse gennem en årrække stump for stump har mistet sin legitimitet i forhold til deres potentielle medlemmer blandt lønmodtagerne. Fagbevægelsens ledere har i deres egen selvtilfredshed glemt, hvad de er til for – nemlig medlemmerne. De traditionelle fagforeninger opleves af mange lønmodtagere som forstenede dinosaurer, hvor vellønnede ledere har mistet deres jordforbindelse og ikke aner, hvad der foregår ude på arbejdspladserne. Det har fået hundrede tusinder af danske lønmodtagere til at skifte hest og melde sig ind i de gule fagforeninger.
Når den gamle fagbevægelse ikke formår at forklare de potentielle medlemmer, hvorfor det er rimeligt, at de er langt dyrere end konkurrenterne på den ”gule side”, så er det umiddelbart de gamle fagforeningers problem – ikke lønmodtagernes.
Men det er et problem, der kan forplante sig til hele det danske arbejdsmarked, hvis tendensen fortsætter. Danmark har brug for et velordnet arbejdsmarked, men det kan vi kun have i fremtiden, hvis LO-fagbevægelsen erkender, hvem man er til for og handler derefter.
