Staten glemmer totaløkonomien
Bygningsstyrelsen opfylder ikke kravet til at udarbejde totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med byggeprojekter, siger Statsrevisorerne
Sådan lyder kritikken fra Statsrevisorerne i en beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter.
Kritikken kommer på baggrund af en undersøgelse gennemført af Rigsrevisionen, der har gennemgået fem nyere byggeprojekter med Bygningsstyrelsen som bygherre. Gennemgangen viser, at reglerne ikke er fulgt. Der er heller ikke redegjort for totaløkonomi i projekternes aktstykker. En gennemgang af aktstykker for yderligere 14 byggerier er heller ikke omtalt i disse aktstykker. Derimod har Bygningsstyrelsen redegjort for totaløkonomi i aktstykker om otte projekter, der er organiseret som OPP eller OPS.
Rigsrevisionen finder, at det er brug for dokumenterede totaløkonomiske beregninger over både byggeudgifter og udgifter til den efterfølgende drift og vedligeholdelse
Forklaring halter
Bygningsstyrelsen begrunder den manglende brug af totaløkonomiske vurderinger med mangel på relevante beregningsregler.
Den forklaring halter ifølge Lennart Damsbo-Andersen (S), den ene af de seks statsrevisorer og i øvrigt med en uddannelse og baggrund inden for byggeriet.
- Når det kan lade sig gøre at lave beregninger om drift, vedligeholdelse og levetid, når der er tale om OPP og OPS, så kan det naturligvis også lade sig gøre på de rene statslige byggerier. Pensionskasser og finansielle investorer, der går ind i OPP og OPS, trækker på de samme ingeniører og rådgivere, så begrundelsen om at det er besværligt og usikkert, holder ikke. Det er nærmere et spørgsmål om manglende fokus, siger Lennart Damsbo-Andersen.
- Der er sund fornuft i reglerne om totaløkonomi i byggeprojekter, så man sikrer, at statens byggerier gennemføres på den mest fordelagtige måde med hensyn til også anvendelse og drift. Derfor håber jeg, at der med undersøgelsen og beretningen bliver sat fokus på problematikken, siger han.
Erkender hængepartier
Vicedirektør i Bygningsstyrelsen Kristian Lyk-Jensen erkender over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at de offentlige bygherrer har et hængeparti hvad angår totaløkonomiske vurderinger.
Han mener imidlertid samtidig, at Rigsrevisionen undervurderer, hvad styrelsen har gjort og overvurderer, hvad man rent faktisk er i stand til. Han understreger samtidig, at Bygningsstyrelsen først fik ansvaret for reglerne på området i slutningen af 2011 efter regeringsskiftet.
- Bekendtgørelsen fra 2010, som var gældende for de undersøgte byggerier, var meget vidtgående og teoretisk i kravene til beregninger og kunne i praksis ikke efterleves. Derfor er kravene også ændret i den bekendtgørelse, som blev udsendt i 2013. Det bortforklarer ikke, at ikke bare de statslige, men de offentlige byggerier generelt har et efterslæb. Vi mener imidlertid, at vi er godt på vej. Vi har udarbejdet en vejledning til brug for de offentlige bygherrer. Den arbejder vi på at gøre bedre. Derudover har vi for styrelsens byggeprojekter taget en række tiltag, der styrker dokumentationskrav til totaløkonomiske vurderinger og sikringen af løbende opfølgning og kontrol, siger Kristian Lyk-Jensen.
Han oplyser, at redegørelserne for totaløkonomi i OPP- og OPS-projekter er en overordnet sammenligning i forhold til et tænkt tilsvarende statsbyggeri, baserer sig på antagelser om driftsudgifter. Disse sammenligninger svarer ikke til de detaljerede beregninger på komponentniveau, som de tidligere regler til statsbyggerier krævede.
Efter reglerne har de involverede ministre tre måneder til at svare på kritikken.
