Ansvaret bør placeres
Men det bliver en dyr regning, der sendes videre til skatteborgerne, fordi nogle uduelige embedsmænd ikke i tide har levet op til deres ansvar og undersøgt Storstrømsbroens bæreevne, inden den politiske beslutning blev taget om en fast forbindelse på Østersøen.
Nogle vil hævde, at det ikke kommer til at koste skatteborgerne noget, fordi de fire mia. kr. til en ny fast forbindelse over Storstrømmen kommer til at indgå i det samlede regning for den faste Østersøforbindelse og landanlæggene via en længere tilbagebetalingstid, men den holder ikke. Pengene skal jo ind, og de fire mia. kr. var ellers endt i statskassen, når de øvrige udgifter til projektet var betalt færdigt engang om mange år. Det må være det mindste krav, at de ansvarlige embedsmænd stilles til regnskab for deres uduelighed og udstyres med en fyreseddel. Alt andet er uanstændigt i forhold til de borgere, der skal betale regningen.
Det kan ikke undgå endnu en gang at rejse mistanke om, at der er tale om en helt bevidst udeladelse ud fra devisen, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse. Det vil ikke være første gang, at udgifterne til et offentligt byggeri eller anlæg er voldsomt underbudgetteret, og det vil såmænd heller ikke være første gang, hvis det ikke får konsekvenser for de ansvarlige.
Fra starten har der været advaret mod, at den gamle Storstrømsbro ville udgøre en flaskehals på det samlede projekt, da den kun er forsynet med et jernbanespor i forhold til den øvrige strækning med to spor. Det blev afvist som et problem, men da det "pludselig" viste sig, at den eksisterende forbindelse havde store revner og ikke ville kunne klare belastningen fra tunge godstog, samtidig med at der skulle køres med nedsat hastighed, så var løsningen selvfølgelig en ny forbindelse med to jernbanespor.
Hokus pokus - ingen flaskehals…
Det helt store spørgsmål er imidlertid, hvad betydning Storstrømsprojektet får for andre store anlægsprojekter som eksempelvis en Havnetunnel i København, Kattegatforbindelsen og en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis disse projekter udsættes, fordi nogle embedsmænd har svigtet ved ikke i tide at orientere de politiske beslutningstagere om risikoen for, at der skulle anlægges en ekstra Storstrømsforbindelse.
