Stjernearkitekten Oscar Niemeyer er død, mæt af dage og berømmelse.
Oscar Soares Filho Niemeyer blev født 15. december 1907 i Rio de Janeiro, og døde onsdag 5. december 2012 sammesteds. Som brasiliansk arkitekt af tysk oprindelse anses han som en af de vigtigste pionerer i moderne arkitektur.
Oscar Niemeyer opnåede som en af de få legendestatus i levende live - og ikke uden grund. Arkitekten var blandt meget andet manden bag Brasiliens futuristiske hovedstad, Brasilia, hovedstaden på højsletten, den stringente, gennemdesignede og storslåede byplan, som kun bliver ganske få arkitekter til del.