Symbolsk hjælp til trængt byggeri
Skuffende start på det nye finansredskab, erhvervsobligationer, der skulle gøre det lettere for mindre virksomheder at skaffe kapital
- Vi er ikke optimistiske. Men den manglende succes kommer ikke bag på os. De, der tror, at erhvervsobligationer i denne version kan løse deres kreditproblemer her og nu, har ikke hørt efter, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.
Han understreger dog, at organisationen er positiv over for, at Folketinget prøver at finde frem til nye løsninger på den kreditklemme, som mange små og mellemstore byggevirksomheder er i. Men ifølge Torben Liborius er den vedtagne model ikke realistisk.
Metoden kaldes securitisering. Bankerne har nu lov til at pulje lån, de har ydet til mindre firmaer, og derefter sælge dem samlet videre som obligationer til kapitalstærke virksomheder - eksempelvis pensionsselskaber.
Reserveret finansverden
Men både pensionsselskaber og banker, som skulle benytte muligheden, er reserverede over for initiativet. Licitationen - Byggeriets Dagblad har ikke kunne finde frem til, at modellen er blevet brugt i praksis her to måneder efter, den blev vedtaget som lov den 19. december 2013.
Erhvervs- og Vækstministeriets mål med securitiserings-reglen var ellers klar og skarp.
Erhvervsobligationerne skulle føre til yderligere udlån til de små og mellemstore virksomheder
Og det har længe været et stort ønske i blandt andet byggebranchen, hvor mange små og mellemstore virksomheder føler, at de får afslag på låneansøgninger på et urimeligt hårdt grundlag. De mister derved muligheden for at byde opgaver og tjene penge, og er låst fast i en kreditklemme.
Men svaret på deres trængsler er her ikke endnu. Jokeren i spillet, pensionsselskaberne, som man forventede skulle investere i den slags obligationer, har overhovedet ikke meldt sig på banen endnu.
Ikke blåøjede
Et af de pensionsselskaber, der i forvejen er meget aktiv inden for investering i byggeri og ejendomsudvikling, Pensam, er skeptisk.
- Umiddelbart er vi ikke interesseret i erhvervsobligationer, som modellen er nu. Det er for risikabelt, siger investeringsdirektør i Pensam, Benny Buchardt Andersen.
Han savner tilstrækkelige redskaber til at tjekke de underliggende forhold hos låntagerne.
- De virksomheder, der potentielt kan få de lån, der puljes, har været igennem bankens krediteftersyn, og deres projekt og egenkapital er ikke fundet attraktive nok til et almindelig kreditlån. Det kan vi jo ikke investere i som et ansvarligt selskab. Så blåøjede er vi ikke, siger Benny Buchardt Andersen,
Han synes dog, at det er sympatisk, at Folketinget åbner op for nye finansieringsmuligheder.
Også bankerne er sympatiske over for den nye form securitisering, men sympatien har ikke ført til handling og til konkrete udbud af den slags erhvervsobligationer.
I Nordea siger underdirektør Claus Greve:
- Det er positivt med nye finansieringsmuligheder som denne form for erhvervsobligationer. Det er et godt værktøj at have til rådighed.
Indtil videre ligger det dog nede i skuffen. Nordea har ikke anvendt det.
- Der har ikke været behov for det indtil videre. Vi mener, at de eksisterende lånemuligheder, vi har over for virksomheder i Nordea, er billigere for tiden, siger han.
På spørgsmålet om det ikke betyder, at den politiske håndsrækning til de trængte mindre virksomheder, som loven var tænkt som, ikke virker, svarer Claus Greve:
- Vi synes som sagt, det er fint med det nye værktøj. Vi har selvfølgelig fulgt debatten, om at de små og mellemstore virksomheder oplever, at det er ekstra svært for dem at låne penge i bankerne. Men det har aldrig været tilfældet i Nordea. Krise eller ej, har vi altid sagt ja til lånansøgninger også til små og mellemstore virksomheder, så længe kunderne var kreditværdige og projekterne gode.
Ingen mirakelkur
Byggeriets organisationer både Dansk Byggeri og Håndværksrådet har været nogle af største kritikere af hvad, de mener, er en overdrevent negativ lånepolitik hos bankerne over for særligt de små og mellemstore virksomheder. Derfor har erhvervsobligationer været et stort emne for dem.
I Håndværksrådet er cheføkonom, Jacob Thiel, tilfreds med, at ordningen er blevet til noget, selv om han mener, at modellen kunne have været mere effektiv blandt andet med øget sikkerhedsstillelse fra staten.
- Vi er helt bevidste om, at denne ordning ikke er en mirakelkur, der på et øjeblik kan forbedre situationen for de små og mellemstore virksomhed. Men erhvervsobligationer og securitisering er et element ud af mange, der kan gøre det lettere at skaffe kapital for virksomhederne, siger han.
Han forventer, at dette redskab i første omgang vil anvendes af bankerne til lån til større virksomheder i laget lige under de største som Dong og Carlsberg. Men han tror, at det på sigt vil gavne de mindre virksomheder.
- Det vil have en afsmittende positiv effekt på andre virksomheder, da det vil give mere luft i bankernes traditionelle låneforretning og forhåbentlig medføre øget lånevillighed over for de små og mellemstore virksomheder, siger Jacob Thiel fra Håndværksrådet.
Mere statsgaranti
Hos Dansk Byggeri er erhvervspolitisk chef, Torben Liborius, mere end almindelig skeptisk over for ordningen. Han tror ikke, at der sker noget, før staten satser mere og medvirker til at garantere for obligationerne eksempelvis i samarbejde med bankerne. Men Dansk Byggeri vil dog ikke fælde en dom nu.
- Erhvervsobligationer i denne version er relativt ny i Danmark, så vi må give det lidt tid, men hvis der efter sommeren stadig ikke er sket noget, må vi tage sagen op igen, for der er behov for kapital, hvis vi skal skabe vækst og arbejdspladser, siger Torben Liborius.
