NCC skal som hovedentreprenør fra denne uge og frem til oktober etablere sammenlagt 6,5 km hovedledning og halvanden kilometer stikledninger i Værløse.
Ordren indebærer en delvis detailprojektering af projektet, som det rådgivende ingeniørfirma NIRAS får ansvaret for. Desuden indgår Brøndum A/S som underentreprenør på rørarbejder, og Østergaard A/S står for gennempresning ved jernbanen. Flere styrede underboringer i projektet udfører NCC med eget mandskab.