23948sdkhjf

Millionunderskud i entreprenørkoncern

Bornholmsk entreprenør må for første gang i 30 år inkassere et millionunderskud
For første gang i selskabets snart 30-årige historie kommer Gudhjem Udlejning ApS der er moderselskab i JM Gruppen, der også omfatter Entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem A/S og tømrervirksomheden Steenberg Entreprise A/S, ud af regnskabsåret 2012/2013, der sluttede den 30/6 2013, med et underskud.

Samlet set er underskuddet på 1.325.000 kroner efter skat. Af koncernens ledelse, der udgøres af Morten Iversen og Hans Bech, betegnes resultatet da også som stærkt utilfredsstillende. I regnskabsåret 2011/2012 var overskuddet samlet set på 2,8 mio. kroner efter skat.

Entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem A/S har i regnskabsåret haft et resultat på 2,7 mio. kroner, men på grund af et overskud i Gudhjem Udlejning ApS er koncernresultatet altså reduceret til nævnte minus 1.325.000 kroner efter skat.

Regnskabsåret bærer præg af en enkelt stor stærkt tabsgivende totalentreprise hvor en konsortiepartner gik konkurs under entreprisens opstart, hvilket medførte, at firmaet selv, primært af tidsmæssige årsager, måtte påtage sig delentrepriser som normalt ikke hører under vor egenproduktion. Regnskabsåret bærer desuden præg af den stadig hårde priskonkurrence indenfor vore forretningsområder.

Det kan på nuværende tidspunkt konstateres en positiv indtjening i den forløbne del af det nye regnskabsår.

Der er i regnskabsårets løb ydet et skattefrit tilskud fra moderselskabet til Jens Møller Gudhjem A/S på to mio. kroner. Herved er en betydelig reduktion af selskabskapitalen undgået.

Jens Møller Gudhjem A/S’ balance udviser en aktivmasse på 12.712.205 kroner og en egenkapital på 1.074.733 kroner.

Venter at det vender

Koncernen har i regnskabsåret beskæftiget 113 personer (heraf fem lærlinge) mod 117 forrige år.

Der har været en jævn og stabil beskæftigelse hen over regnskabsåret, som med en vis grad af sæsonudsving betyder, at der er præsteret 89 årsværk mod 83 forrige år.

Det samlede beløb til lønninger og vederlag har i regnskabsåret udgjort 30.392.016 kroner, hvoraf 3.236.994 kroner er bidrag til pension. Forrige år var de tilsvarende beløb henholdsvis 27.150.800 kroner og 2.850.594 kroner.

For det kommende regnskabsår forventer koncernens ledelse et lavere aktivitetsniveau, men positiv indtjening.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08