23948sdkhjf

Konfliktramt arbejde i gang igen

Domus Byg ansætter selv efter at have fyret underentreprenør
Arbejdet med at opføre et mellemstort boligbyggeri i Annisse i Nordsjælland er atter i gang efter at have ligget stille i halvanden måned som følge af en faglig blokade.

Hovedentreprenøren Domus Byg fra Randers har valgt at ansætte fire litauiske murere og arbejdsmænd til at færdiggøre murerentreprisen, som blev sat i stå, da 3F blokerede det litauiske firma UAB Agrokonta, som nægter at tegne overenskomst med dansk fagbevægelse. Siden valgte Domus Byg at meddele det litauiske firma, at det skulle tegne overenskomst for at kunne fuldføre kontrakten.

Morten Amdi Jørgensen, direktør i Domus Byg, oplyser til Licitationen, at de litauiske arbejdere i første omgang er ansat til at færdiggøre murerentreprisen på de to rækkehusblokke, der er under opførelse. Om de siden skal hyres også til næste etape, er ikke afklaret siger han. Hele boligprojektet, der har firmaet Go Estate som bygherre, består af 31 boliger.

De øvrige underentrepriser udføres ifølge Morten Amdi Jørgensen alle af danske virksomheder.

Kræver dokumentation

Domus Byg er medlem af Dansk Byggeri og dermed omfattet af Dansk Byggeris overenskomst med 3F.

Faglig sekretær Rasmus Kreutzmann fra 3F Frederiksborg synes det er udmærket, at Domus Byg har valgt selv at ansætte murerne.

- Vi er blot interesserede i, at arbejdet udføres på overenskomst, og det må vi så gå ud fra nu bliver tilfældet, siger han.

- Med vores erfaring med Domus Byg og det hidtidige forløb i sagen, vil vi imidlertid kræve dokumentation for, at det rent faktisk så også er fældet, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109