Succes er ikke altid hvad man tror
Byggeprojekter, der opleves som en succes, overholder ikke altid budgetter og deadlines. Tværtimod hvis man skal tro ny undersøgelse, som ifølge professor Kristian Kreiner fra CBS viser, at der er noget galt med den måde vi snakker succes på
Hvis man skal tro en undersøgelse, som professor på Copenhagen Business School (CBS) Kristian Kreiner har lavet af fem succesfulde byggeprojekter i Danmark, så kunne man ligefrem få den tanke, at det tværtimod er evnen til at overskride budgetter og deadlines, der karakteriserer succes.
Han har sat sig for at undersøge, hvad der kendetegner succesfulde byggeprojekter, der hele vejen rundt om bordet – fra arkitekten over ingeniøren til entreprenøren, kunden og slutbrugeren – er omgærdet af stor tilfredshed.
Undersøgelsen er nu færdig, og noget af det første, der springer i øjnene, er, at ingen af de succesfulde projekter er afleveret til tiden, ingen har leveret præcist det, man aftalte fra starten, og ingen af dem har overholdt budgettet.
Alligevel er alle tilfredse!
Der er ifølge Kristian Kreiner et misforhold mellem det, vi definerer som et succesfuldt projekt, og det vi oplever som et succesfuldt projekt.
- De fleste har den opfattelse, at succes er det samme som at leve op til forventninger. Kvaliteten af præstationen bliver officielt vurderet på, om man afleverer til tiden og overholder aftalerne. Sådan definerer vi service, kvalitet og succes. Vi kan med denne undersøgelse vise, at man kan få succes uden at leve op til forventningerne. Vi kan ikke sige noget om, hvor mange virksomheder, der både lever op til forventningerne og får succes. Vi kan bare sige, at det ikke er en nødvendig forudsætning at leve op til forventningerne for at få succes. Når vi kan identificere så klart, at projekter med succes i høj grad kan være dem, der ikke holder budgettet og afleverer til tiden, så må der være noget i vejen med den måde vi snakker succes på, konstaterer Kristian Kreiner, der er tilknyttet Center for Ledelse i Byggeriet på CBS.
En hvid elefant
At man kan aflevere et projekt præcis som lovet, og at dette projekt samtidig kan være en eklatant fiasko, det er der, ifølge Kristian Kreiner, rigtig mange eksempler på.
- Selv om man gør, som man lover, så ændrer verden sig imens. Masser af udviklingsprojekter tager ikke højde for dette og ender som fiaskoer uden nogen positiv effekt. Man har afleveret det aftalte til tiden og til aftalt pris, men man har produceret “en hvid elefant". I samtlige de succesfulde projekter, der har deltaget i undersøgelsen, har man haft modet til at gøre noget andet end det, der var planlagt. Tvunget af omstændighederne, har man fundet løsninger på udfordringerne undervejs. Man har prioriteret det højere at finde de rigtige løsninger end at overholde budgetterne, siger Kristian Kreiner.
Han vurderer, at en afgørende faktor for den succes, projekterne i undersøgelsen endte med at få, er, at man rent faktisk har givet de involverede aktører mulighed for at gennemskue dem.
- Mange projekter bliver fiaskoer, fordi folk ikke har fantasi til at forestille sig, hvad det er, man egentlig slås med i virkelighedens verden. Man sidder måske på et advokatkontor og har ikke andre muligheder end at bruge den formelle kontrakt som succeskriterium. Man er helt ude af kontakt med situationen på byggepladsen, som ofte er den, at der er hårdt brug for at aktørerne i en vis forstand uddanner hinanden i processen. Ved at snakke sammen med entusiasme om de bedste løsninger, siger Kristian Kreiner.
To mulige fortolkninger
Hvis folkene på pladsen af omstændighederne bliver tvunget til at gøre noget andet, end der var planlagt, er der to mulige ledelsesmæssige fortolkninger
Enten ser man det som en ekstraregning, der burde have været forudset. Altså en fiasko.
Eller også er der en bred accept af, at der sker ting i et projekt, som ingen havde kunnet forudse.
- Jeg tror ikke, at de succesfulde virksomheder i undersøgelsen har haft en særlig udtalt strategi om at lave demokratiske projekter. Man har været lige så optaget af økonomien i det, som så mange andre. Men oveni har der været en faglig stolthed, som har bevirket, at man har gjort det, som virkeligheden krævede, fremfor at gøre det, som blev aftalt på et tidspunkt, hvor informationsgrundlaget var mangelfuldt. Dermed har man fremmet den positive spiral. Alle er begyndt at tage ansvar for, at det samlede projekt producerer fornuftigt. Det tror jeg et langt stykke af vejen er det, som har givet de her projekter succes, siger Kristian Kreiner.
Begrænse sine tab
Hvis ledelsen holder folk fast på de oprindelige aftaler og holder folk ansvarlig, når de handler på, at virkeligheden er anderledes, end man havde kunnet forudse, så går ifølge Kristian Kreiner den dynamik i gang, at hver især begynder at begrænse sine tab.
- Derved ødelægges det kollektive samarbejde. Og der udvikler sig en negativ spiral af forbehold og selvbeskyttelse, hvor alle fokuserer på sig selv. Det er igen kun sjældent bevidste valg, der styrer den negative eller positive spiral, men en social dynamik, som fører projektet i en af de to retninger, siger Kristian Kreiner.
Vil man fortsat lade byggeprojekter måle på, om de overholdt aftalerne, som blev indgået i fortiden, eller vil man bedømme dem på deres egne præmisser – som de fremstår færdigt?
Det er for Kristian Kreiner et vigtigt spørgsmål, man bør stille sig selv i hele byggebranchen.
- Det er forskellen på, om et projekt grundlæggende bliver styret af advokatkontorets præmisser, eller om det bliver styret af den virkelighed, der reelt omgiver det, siger han.
Indsigt i projektet
Virkeligheden i ethvert byggeprojekt er naturligvis, at alle aktører er meget opmærksomme på, om de får hevet deres del af kagen hjem.
Der foregår en løbende afvejning, hvor man står med den faglige stolthed og sine konstruktive idéer i den ene hånd og en kontrakt med en deadline i den anden.
Man skal, mener Kristian Kreiner, have den dybeste respekt for kunsten at få økonomi og kvalitet til at gå op i en højere enhed.
- Men det nytter ikke noget, hvis man ikke indser det meningsløse i at gøre det faste budget til det eneste saliggørende i et projekt. For det kan betyde, at de ting man producerer ikke fungerer. Hvis dem der udfører et byggeprojekt ingen indsigt har i, hvad der foregår, så har man ikke andet at forholde sig til, end det budget man skal overholde. Det er det man, uden at forstå projektet, pejler efter. Får man på den anden side indsigt i projektet, fordi man bliver inviteret til det, så vil man også få holdninger til projektet. Og har man først holdninger, så er den faglige stolthed aktiveret, understreger Kristian Kreiner.
Forudsætning for succes
Professoren mener, at undersøgelsen viser, at man kan få succes, selvom man bryder de formelle rammer.
Nøglen lader til at være de sociale relationer.
- Kontrakter er vigtige, men det er evnen til at afvige fra dem, justere dem og fokusere på andre ting, når situationen kræver det, der er forudsætningen for succes. Hvis ikke man har muligheder for at snakke sammen om konsekvenserne af udelukkende at holde sig til kontrakten, så bliver resultaterne derefter. Bliver man derimod over en bred kam inviteret til at mene noget om projektet, der altid er noget andet og mere end blot kontrakter og aftaler, så kan det starte en række positive ringe i vandet – og i heldige tilfælde også føre til egentlige succeser, siger Kristian Kreiner.
