SER Hegn henter import-agentur
FORHANDLING: Tyske Zabag, der producerer sikkerhedsporte, -låger og bomanlæg, har netop indgået en aftale med danske SER Hegn, som fremadrettet får importen i Danmark. SER Hegn er grundlagt i Børkop ved Vejle tilbage i 1990 af Svend Erik Rasmussen. Virksomheden har i dag afdelinger i Ølstykke og Ruds Vedby på Sjælland, Børkop i Jylland samt Bogense på Fyn. SER Hegn beskæftiger små 50 mand m/k og omsatte i 2011 for 70 mio. kr.