23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

SKYDEBANE Ÿ BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune holder borgermøde om skydebane-planerne ved Sønder Engvej, syd for Brønderslev, den 7. juni.

Lokalplanforslag 32-T-10.01 for "Skydebane ved Sønder Engvej, syd for Brønderslev" med tilhørende miljørapport har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 27. marts til den 22. maj 2012, og kommunen har i høringsperioden modtaget en del bemærkninger til lokalplanforslaget, samt en anmodning fra en række borgere om afholdelse af et borgermøde.

TILSANDING Ÿ FREDERIKSHAVN: Byrådsmedlem i Frederikshavn og formand for Østkystforeningerne, Bruno Müller, råber i vagt i gevær i forhold til den planlagte udvidelse af Frederikshavn Havn. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Bruno Müller ønsker større klarhed over konsekvenserne ved at udvide Frederikshavn Havns moler én km ud i Kattegat. Havneindsejlingen skal øges fra 93 til 150 meter og vanddybden fra otte til 12 meter, og Bruno Müller spørger til, hvad det betyder for nabohavnene.

Havnene langs østkysten bruger hvert år et anseeligt beløb på at holde sejlrenden fri for tilsanding, og det er et problem, som efter alt at dømme vil vokse, når Frederikshavn Havn er en realitet, siger Bruno Müller.

REGION SYDDANMARK

CYKELSTI Ÿ VARDE: Varde Kommune vil etablere 12 cykelstier i løbet af de næste fire år.

Forældrene i den nordligste del af Varde by er imidlertid ikke tilfredse med kommunens prioritering, idet de synes der mangler at blive sørget for en tryg skolevej til Jacobi Skole.

REGION HOVEDSTADEN

FORNYELSE Ÿ LYNGBY-TAARBÆK: Den 29. maj skal udviklingen i Lyngby-Taarbæk Kommune diskuteres på et temamøde om den kommunale strategiplan Grønt Lys, fortæller lokalavisen det grønne område.

Byvisionen 2030 i Grønt Lys beskriver flere boliger og kollegier, mere byliv og detailhandel, flere caféer og spisesteder, flere kultur- og underholdsningstilbud og uddannelsessteder og bedre transportmuligheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094