Voksende modstand fra naboer til planlagte vindmøller får både kommunerne og staten til i stigende grad at placere vindmøller i værdifulde naturområder.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN) med henvisning til aktuelle sager om opsætning af nye store vindmøller til lands. Foreningen efterlyser langt mere sammenhæng i planlægningen af vindmølleudbygningen.
Fire ud af otte arealer, som staten netop har peget på til vindmøller, er i naturen. For første gang foreslår staten vindmøller placeret i et særligt beskyttet såkaldt §3-naturområde.
- Vi mærker et skred i holdningen efter, at staten gik forrest ved at placere et testcenter for kæmpevindmøller i fredsskov i Thy, siger natur- og planmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Nora Skjernaa Hansen og fortsætter.
- Nu hører vi pludselig lokale politikere bruge argumentet, at hvis staten kan opføre vindmøller i skov, så kan kommunerne vel også få lov.
Varde Kommune har netop spurgt miljøminister Ida Auken (SF) om lov til at placere op til 40 vindmøller i et fredet område i Kærgaard Klitplantage nær Vesterhavet. En plan som miljøministeren dog har afvist.
Lokalpolitikerne har ellers argumenteret for, at plantagen i forvejen er forurenet med det berygtede giftaffald fra Grindstedværket.
- Der skal jo alligevel laves renseanlæg eller pumpestation i området og offentligheden frarådes ophold på stedet, siger idémanden bag forslaget, venstremanden Thyge Nielsen fra byrådet i Varde.
- Kan vi ikke stille møller der, så må vi opgive at placere to tredjedele af de 40 møller, vi havde planer om i Varde Kommune.
Kommunernes Landsforening (KL) mærker også stigende pres fra vindmøllenaboer.
- Men konsekvensen er snarere, at vindmølleplaner ryger ud fremfor, at der opføres nye vindmøller, der går ud over natur og landskab, siger chefkonsulent Christina Føns fra KL.
/ritzau/
BREAKING