Høje-Taastrup Rådhus har oplevet så stor en interesse for deres workshop den 24. september, at de har måttet melde udsolgt længe før tilmeldingsfristen.
Workshoppen sætter fokus på, hvordan mindre virksomheder kan byde ind, når kommunerne udbyder offentlige opgaver.
- Som kommune er vi naturligvis interesserede i, at der er gode leverandører til de opgaver, som skal løses. Derfor er det både i virksomhedernes og kommunernes interesse, at virksomhederne er klædt bedst muligt på til at byde, når kommunerne køber ind, siger borgmester Michael Ziegler (K) i en pressemeddelelse.