23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

PARK Ÿ BAGSVÆRD: Efter at Bagsværd Fort i generationer har ligget tilgroet, utilgængeligt og hengemt, er Gladsaxe Kommune nu klar til at genoplive fortet og skabe en folkepark som indbyder børn og voksne til bevægelse og aktivitet.

Efter mange års tovtrækkeri med staten om, hvem der skulle betale for at fjerne forureningen ved Bagsværd Fort, lykkedes det Gladsaxe Kommune at få en tilfredsstillende købsaftale, så kommunen kunne overtage fortet i februar 2012. Nu har Gladsaxe Byråd så bevilget 7,4 mio. kr. til at genoplive det gamle fort.

Første skridt er at rydde op og rived ned, og derefter kan Kommunen gå i gang med at forvandle det tidligere tilgroede og hengemte fort til en åben folkepark med adgang for alle kommunens borgere.

FJERNVARME Ÿ GLADSAXE: Til efteråret skal Gladsaxe Byråd tage stilling til en udbygningsplan for fjernvarme til parcel-, kæde- og rækkehusområder.

Gladsaxe Fjernvarme er i fuld gang med en stor udbygning af fjernvarmenettet i Gladsaxe, der i første omgang betyder, at store og mellemstore industri- og erhvervsvirksomheder samt store etageboligejendomme får tilbud om at blive koblet på fjernvarmen. Men mange borgere i parcel-, kæde- og rækkehusområder i Gladsaxe har efterspurgt muligheden for også at blive koblet på fjernvarmen. Gladsaxe Fjernvarme er derfor gået i gang med at lave en udbygningsplan med fjernvarme til private forbrugere. Planen vil i løbet af efteråret 2012 blive lagt frem for byrådet i Gladsaxe.

REGION SJÆLLAND

PROMENADE Ÿ NÆSTVED: Der skal laves ny kloak langs Kanalvej i Næstved Havn, og det betyder at promenadeprojektet i Næstved Havn bliver forsinket.

Havnebestyrelsen begyndte for flere år siden at planlægge en sti/promenade langs Kanalvej. Stien skal starte i Havnegade og slutte ved Næstved Roklub, men da der samme sted etableres ny kloakledning, venter man med at lave ny promenade til kloakarbejdet er gennemført.

Promenadeprojektet er til gengæld vokset, så det bliver endnu flottere end først panlagt. Udover promenaden arbejdes der med en plan om at bygge en café ved Vejerboden, og samme sted skal der være udlejning af kanoer og robåde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084