23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Stor udenlandsk interesse for tekniske Femern-udbud

Gruppen af firmaer og konsortier til Femern-tunnelens elektriske og mekaniske installationer samt transformatorstation er nu prækvalificeret
Annonce

At Femern-tunnelen i høj grad vækker interesse i udlandet, vidner to store udbud på Femern om. Femern A/S har netop prækvalificeret de firmaer og konsortier, som skal stå for henholdsvis de mekaniske og elektriske installationer samt opførelsen af en transformatorstation.

Annonce

Til kontrakten med de elektriske og mekaniske installationer er fire konsortier med virksomheder fra henholdsvis Danmark, Østrig, Storbritannien, Sverige, Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland blevet prækvalificeret.

Til kontrakten med transformerstationen er tre konsortier med virksomheder fra Danmark, Frankrig og Polen prækvalificerede.

- Jeg er rigtig glad for, at vi snart kan sende disse to store kontrakter i udbud – det handler dels om alle de intelligente systemer, der skal installeres i tunnelrørene for at sikre, at trafikken kan afvikles sikkert og effektivt. Dels om hele strømforsyningen til den faste forbindelse i form af en transformerstation, siger Kim Smedegaard Andersen, der er kontraktdirektør i Femern A/S.

Annonce
Én stor kontrakt

De elektriske og mekaniske installationer er samlet i én stor kontrakt på flere hundrede millioner euro, der indeholder en lang række forskellige elementer.

Kontrakten omhandler blandt andet ventilation af tunnelen samt i bygninger; nøddøre, kabel- og rørføringer, transformatorer, overvågning og kontrolsystemer samt kommunikationssystemer i tunnelen.

Den anden kontrakt omfatter opførelse af en ny stor transformerstation øst for Rødbyhavn. Transformerstationen leverer strøm til togdriften og de elektriske installationer i tunnelen. Især togene kræver meget strøm, og transformatorstationen er derfor så stor, at den ville kunne forsyne en større provinsby med omkring 10.000 husstande.

Annonce

Arbejdet med de øvrige jernbaneinstallationer som skinner, kørestrøm og signaler skal først begynde, når selve konstruktionen af tunnelen står færdig. Derfor forventes de først udbudt om cirka to år.

For begge udbudsprocedurer gælder det, at de prækvalificerede virksomheder nu skal udarbejde tekniske bud på kontrakterne efter samme udbudsmodel som for de fire store tunnelkontrakter.

Femern A/S forventer at modtage de endelige tilbud i slutningen af 2015, og kontrakterne ventes underskrevet i 2016.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|