Danmark har lidt færre ledige stillinger
Der er færre ledige stillinger i den private sektor nu end i 2011, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I Danmark er andelen af ledige stillinger til sammenligning 1,2 procent, hvilket svarer til 17.000 ledige stillinger. Det er et fald i andel på 0,2 procent sammenlignet med 2011, hvor andelen lå på 1,4 procent - svarende til 21.000 ledige stillinger.
Tallene gælder for årets første kvartal og placerer Danmark et stykke under lande som Norge, Tyskland og Sverige, hvor andelen af ledige stillinger er noget større. Finlands andel på 3,6 procent er hele tre gange så høj som Danmarks.
Belgien er det land, der har oplevet den største stigning i andelen af ledige stillinger. Benelux-landet gik fra en andel på 2,0 procent i første kvartal sidste år mod 3,1 procent i 2012.
Det største fald i andel ledige stillinger sammenlignet med sidste år er sket på Cypern. Her er andelen af ledige stillinger på 0,9 procent i årets første kvartal, hvor den sidste år lå på 1,9 procent.
Også Østrig og Holland har i 2012 en lavere andel ledige stillinger end sidste år.
Tallene viser kun andelen i den private sektor.
/ritzau/