Nu kommer der snart krav om, at der skal sorteres mere farligt affald fra under nedrivning af bygninger. Det skriver Ingeniøren. Halvandet år efter at de skulle være kommet, er Miljøstyrelsen nu endelig ved at være klar til at lancere skrappere krav til nedrivningsopgaver.
- P.t. er forventningen, at vi senest til sommer er langt nok til at udkomme med bekendtgørelsen om selektiv nedrivning, siger kontorchef for jord og affald Christian Vind til avisen.
Bekendtgørelsen er ventet med spænding i nedrivningsbranchen, som har ventet på den i halvandet år. Ifølge regeringens PCB-handlingsplan, der udkom i 2011, skulle bekendtgørelsen nemlig have været klar inden udgangen af 2012.