Arbejdet med reform begynder nu
Reformen sigter mod, at der skal være et højere fagligt niveau på uddannelserne, og det skal være mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse.
Reformens hovedmål er, at der skal være flere, der får en erhvervsuddannelse. I 2025 skal 30 procent af de unge vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. I dag er det kun 19 procent. Samtidig skal andelen af elever, som gennemfører hele uddannelsen, hæves til 67 procent i 2025. I dag er det kun 52 procent af dem, der starter på uddannelsen, der får svendebrevet.
Hvis ikke det lykkes at producere flere håndværkere, forudser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der allerede i 2020 vil mangle 30.000 mennesker på det danske arbejdsmarked med en erhvervsuddannelse.
På længere sigt er EUD-reformens mål derfor nødvendige for, at dansk erhvervsliv kan fortsætte med at producere. Et øget udbud af unge med EUD-kompetencer vil sikre, at de lokale håndværks-, produktions- og servicevirksomheder ikke mangler faglært arbejdskraft. Denne mangel var tydelig under højkonjunkturen for et par år siden. Hvis ikke udviklingen i de unges uddannelsesvalg ændres, så bliver det kun værre i de kommende år.
Det er derfor afgørende for hele Danmarks erhvervsliv, at reformens mål nås. Erhvervslivet og de faglige organisationer har selv et stort ansvar for, at det lykkes.
På alle landets erhvervsskoler sidder mange repræsentanter for både erhvervslivet og fagforeningerne i de lokale uddannelsesudvalg, som er etableret i tilknytning til erhvervsuddannelserne.
I disse uddannelsesudvalg vil der i de kommende år blive travlt med at virkeliggøre EUD-reformen. Udvalgene skal blandt andet arbejde med de lokale undervisningsplaner, som afgør, hvordan skolerne tilrettelægger og gennemfører uddannelserne.
I dette arbejde er det afgørende, at virksomhedernes og de faglige organisationers repræsentanter understøtter reformens målsætninger. Ledestjernen for arbejdet bør være, at uddannelserne skal være så attraktive som muligt set med de unges øjne. Samtidig skal virksomhedernes behov for faglige og personlige kompetencer også tilgodeses i uddannelserne. Men hvis ikke de unge vælger uddannelserne, bliver det umuligt at rekruttere faglært arbejdskraft i mange år frem.
Når antallet af elever på erhvervsuddannelserne øges, så giver det også et øget pres på samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv. Det øgede antal elever på EUD vil give flere unge, der søger en praktikplads.
Manglen på praktikpladser er nok en af de væsentligste årsager til, at så få unge i dag vælger en faglig uddannelse. Hvem har lyst til at gå i gang med en uddannelse, som alligevel ikke kan færdiggøres, fordi praktikpladsen ikke er der?
Skolerne har i dag ansvaret for at koordinere det lokale udbud af praktikpladser, så flest mulig af deres elever kan gennemføre uddannelsen. Men koordination gør det ikke alene!
Hvis ikke antallet af praktikpladser samlet set øges, vil reformens mål om flere faglærte ikke kunne nås.
Reformen vil også medføre et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv på andre uddannelser end EUD.
Blandt andet skal produktionsskolerne styrkes og kommunerne skal etablere erhvervsrettede 10. klasser. Endelig skal der etableres et helt ny kombineret ungdomsuddannelse, som skal uddanne de elever, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse. Disse nye uddannelsesformer vil ligeledes være afhængige af et godt og frugtbart samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Der venter erhvervsskolerne et stort arbejde med at få EUD-reformen til at lykkes. Det kan kun ske, hvis både de faglige organisationer og virksomhederne hjælper til med at få det til at ske. Arbejdet begynder nu!
