Afgift virker ikke efter hensigten
Arbejdsskadeafgiften har givet over 100 millioner ekstra i statskassen, men har ikke betydet ændringer i antallet af arbejdsskader. Forudsigeligt, mener V-ordfører
Den nye arbejdsskadeafgift ser ikke ud til at virke efter hensigten. I hvert fald er der siden afgiften blev indført i forbindelse med finansloven for 2012 ikke sket ændringer i omfanget af arbejdsskader, men erhvervslivets udgifter er steget markant.
Tal fra ATP, der administrerer afgiften, viser, at regningen til erhvervslivet er over 100 mio. kroner større end forventet.
Arbejdsskadeafgiften er oprindeligt tænkt som en motivator til at virksomhederne kunne forbedre arbejdsmiljøet og undgå arbejdsskader, men pengene går i stedet i statskassen.
For Torsten Schack Pedersen, skatteordfører for Venstre, kommer det ikke som en overraskelse.
- Det er gået præcis, som vi i Venstre forudsagde, da regeringen og støttepartierne vedtog afgiften. Dengang kritiserede vi, at det her bare var endnu en skat for danske virksomheder, som havde fået et populært indpakningsnavn. Man skulle have spillet med åbne kort og i stedet sagt, at det var en måde at få 400 ekstra millioner i statskassen på, siger han.
Torsten Schack Pedersen, mener ikke afgiften virker efter hensigten.
- Den her afgift giver slet ikke de enkelte virksomheder incitament til at skabe bedre arbejdsmiljø. Det har vi i hvert fald fået bekræftet nu. Det virksomhederne har behov for er, at få lettet deres omkostninger i form af sænkning af skatter og afgifter, så de kan skabe nogle arbejdspladser, siger V-ordføreren.
Giv ordningen tid
Det var i går ikke muligt at indhente kommentarer fra de to regeringspartier, men hos regeringens støtteparti, SF, der var med til at indføre afgiften, siger erhvervsordfører Steen Gade:
- Jeg synes, man er hurtig i slaget. Man kan ikke drage erfaringer efter kun et år med ordningen. Det virker ikke overbevisende. Man må give ordningen lidt tid, og så vurdere, om den virker efter hensigten. Der er simpelthen ikke sagligt belæg for at afskaffe den. I byggebranchen har kritikken været, at virksomhederne betaler afgiften til arbejdsskader kollektivt og ikke individuelt. De må se det som en opfordring til at intensivere indsatsen med at forbedre arbejdsmiljøet.
En ekstra skat
I Dansk Byggeri lægger man ikke skjul på, at man gerne vil af med arbejdsskadeafgiften - jo før jo bedre.
- Der er tale om en skat på erhvervslivet, og afgiften har en størrelse, så det kan mærkes i virksomhederne. Afgiften har ingen forebyggende effekt. Den rammer alle virksomheder i bygge og anlæg med samme beløb per medarbejder, uanset om man har et godt arbejdsmiljø eller ej og uanset hvilken forebyggende indsats, den enkelte virksomhed gør, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.
Arbejdsskadeafgiften opkræves sammen med AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).
Mens AES finansierer udbetalingerne til anerkendte erhvervssygdomme og arbejdsulykker, går arbejdsskadeafgiften direkte i statskassen.
- Pengene vil ligge bedre i virksomhederne til forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der er masser af økonomiske incitamenter for de enkelte virksomheder til at forebygge. Hver ulykke har ud over menneskelige omkostninger også økonomiske omkostninger i form af eksempelvis sygefravær, bøder fra Arbejdstilsynet og dyrere lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Virksomhederne har incitamenterne, så der er intet belæg for arbejdsskadeafgiften - andet end at få penge i statskassen, siger Mette Møller Nielsen.
Samlet betaler virksomheder i bygge- og anlægsbranchen en årlig præmie og afgift på 1.503 kroner per fuldtidsansat. Heraf er 890 kroner AES-præmie, mens resten er arbejdsskadeafgift. Leder side 4
