23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Contiga Tinglev forbedrer resultatet markant

Siden Contiga overtog den konkursramte Tinglev Elementfabrik i 2011, er tiden brugt på at trimme virksomheden – og det bærer nu frugt
- Vi har været hele vejen rundt i virksomheden efter konkursen, forklarer adm. direktør hos Contiga Tinglev Karsten Rewitz om det arbejde, der er foregået i det tidligere Tinglev Elementfabrik, efter den norske koncern Contiga overtog styringen. Nu er anstrengelserne begyndt at give pote, selvom markedet stadig har et lavt aktivitetsniveau.

- Resultatet i 2014 bliver markant forbedret. Det ser fornuftigt ud, men det betyder ikke, at vi er tilfredse, siger Karsten Rewitz og tilføjer:

- De seneste to regnskabsår har været katastrofale, for årsagerne til en konkurs forsvinder ikke med det samme, og vi har haft en række sager, primært fra 2011, som er blevet solgt alt for billigt.

Hævet varens kvalitet

Karsten Rewitz blev ansat i Contiga Tinglev for toethalvt år siden.

Siden han satte sig for bordenden, er en stor del af arbejdet gået med at styrke virksomhedens organisation. Det er både på tilbudssiden, i risikostyringen og i udførelsesfasen.

- Vi har hævet kvaliteten. Den var ikke acceptabel tidligere, og kvaliteten er nu blevet hævet til et fornuftigt niveau. Det er et af de budskaber, som vi har været rundt i branchen med, og det har givet en del ordrer til nye kunder, fortæller den adm. direktør.

Søger nye medarbejdere

Betonelementproducenten i Tinglev arbejder også med lean for at blive mere produktionseffektiv, og samtidig leder virksomheden også efter nye medarbejdere. Både i administrationen og produktionen.

- Vi kigger på lean og er cirka 20 procent inde i processen, og vi kigger på alt fra den første kundekontakt til elementet er på byggepladsen, siger Karsten Rewitz.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109