23948sdkhjf

Alternativer til slidt broanlæg

Resten af januar afholdes en offentlig høring om den kommende forbindelse over Storstrømmen
Folketinget har bedt Banedanmark om i samarbejde med Vejdirektoratet og Sund & Bælt at undersøge fem alternative løsninger til en forbindelse mellem Sjælland og Falster, der skal kunne holde til den godstogstrafik, der vil komme over Storstrømmen, når Femernforbindelsen åbner i 2020. Løsningerne vil spænde fra en totalrenovering af den eksisterende Storstrømsbro til en helt ny kombineret tog- og vejbro. Også perspektiverne i at lave en tunnel undersøges.

Fuldt oplyst grundlag

I øjeblikket er undersøgelsen i idéfasen, og frem til februar inviteres blandt andet borgere, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder til at komme med kommentarer, indsigelser og idéer til, hvad der bør belyses, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning, oplyser områdechef i Banedanmark, Martin Munk Hansen.

- Vi håber, at så mange som muligt vil gøre brug af høringsfasen, så vi får et så fuldt oplyst beslutningsgrundlag for den fremtidige forbindelse over Storstrømmen som muligt, siger Martin Munk Hansen.

Grundlag til sommer

Efter idéfasen udarbejder Banedanmark et høringsnotat med offentlighedens bemærkninger, der indgår i det beslutningsgrundlag, som politikerne i sommeren 2012 vil bruge til at tage stilling til fremtidens Storstrømsforbindelse.

Hvis de beslutter, at der skal bygges en ny forbindelse, kommer der endnu en offentlig høring inklusive borgermøde i 2013 på baggrund af projektets miljøredegørelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087