23948sdkhjf

Masser af folk på tur

Hydrema har stor succes med sine åbne juledage. 3.500 kiggede forbi i de to dage
- Det burde ikke overraske os, for der plejer at komme mange interesserede på besøg, når vi slår dørene op mellem jul og nytår. Men i år var arrangementet usædvanligt godt besøgt.

- Ca. 3.500 mennesker, estimerer vi, lagde vejen forbi, fortæller Gitte Aasholm, der er en af de kræfter, der står bag det store arrangement i juledagene hos Hydrema.

Ikke forgæves

Og det lader til at kræfterne ikke har været spildt, for det er rigtigt flot at få så mange gæster - og så mellem jul og nytår, hvor folk ellers har travlt med familiebesøg og meget andet.

Men netop det med familien er nok en vigtig ting at bide mærke i, for det var netop familien der var taget på besøg hos Hydrema. Det var også et familiearrangement, hvor der var lavet aktiviteter for alle aldre.

Mildt vintervejr

- Det milde decembervejr var helt sikkert en af grundene hertil. Ellers har en stor del af vore kunder normalt rigtigt travlt med at salte og rydde sne på dette tidspunkt, siger Gitte Aasholm videre.

Er optimistisk

Den danske producent af entreprenørmaskiner mærker en smule optimisme i markedet igen efter et par rigtigt hårde år, hvor efterspørgslen var raslet ned, og det på europæisk plan.

Heldigvis for virksomheden har man i tide landet nogle store ordrer blandt andet til det amerikanske forsvar, som har givet salt på brødet mens krisen rasede ud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125