Boligselskabet Fruehøjgaard i Herning skifter direktør, idet Bjarne Krog-Jensen fratræder som direktør ved årets udgang. Den afgående direktør vil fortsat være tilknyttet boligselskabet et par dage om ugen i det første kvartal, hvorefter han ønsker at gå på pension.
Birgitte Juhl, der har lang erfaring som direktør indenfor både det offentlige og private, overtager ansvaret for de 30 ansatte i Boligselskabet Fruehøjgaard og skal samtidig være afdelingschef for Domea Byg Vest, som også har til huse i Boligselskabet Fruehøjgaards domicil i Herning.