23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

HILLERØD: Som en del af budgetforliget er der afsat 7,3 mio. kroner til renovering på Hillerøds folkeskoler, fortæller Frederiksborg Amts Avis.

Pengene skal bruges til at renovere toiletter og generelle opgraderinger, så de de fysiske rammer kommer til at passe til de undervisnignsmetoder, der benyttes i dag.

KØBENHAVN: Københavns Kommune har fremlagt planforslag for Elværksgrunden med kommuneplantillæg til høring indtil den 6. november.

Planerne gør det muligt at opføre cirka 7.015 kvm byggeri til serviceerhverv, kontorer og butikker. Det er desuden formålet at tilpasse byggeriet til omgivelserne såvel arkitektonisk som størrelsesmæssigt.

Den hidtidige lokalplan 375 fastlægger området til tekniske anlæg. Dette ændres ved kommuneplantillægget, således at der kan etableres kontorer og butikker. Der holdes borgermøde den 10. oktober.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV: Folkene bag foreningen Musikkens Hus har fået 90.000 kroner til det videre analysearbejde, der gennemføres for at få omdannet Haderslevhus i Slotsgade til et nyt Musikkens Hus. Det er et projekt, som vil koste omkring 78 mio. kroner at gennemføre.

Men i første omgang gennemføres altså en analyse af, hvor realistisk planen er i forhold til anlæg og drift.

Det er først og fremmest Haderslev Garden og ledelsen af Haderslev Kommunes musikskole, der er drivkræfterne bag planerne, skriver Jydske Vestkysten.

Et arkitektfirma anbefaler, at en mellembygning rives ned, mens bygningen ud mod Slotsgade og den store sal i Haderslev bevares og ombygges til det nye formål.

BRØRUP: Der er planer om at bruge 16 mio. kroner på at fremtidssikre Brørup Hallerne.

Planerne omfatter blandt andet etablering af en stor lukket arkade mellem Brørup Hallernes Hal 1 og foreningshuset. I arkaden bliver der blandt andet plads til et nyt cafeteria og et nyt fitnesscenter.

Formanden for Brørup Hallerne, Lars Madsen, håber at byggeriet kan sættes i gang til foråret. Det fortæller Jydske Vestkysten.

REGION MIDTJYLLAND

BJERRINGBRO: Kommunalpolitikerne i Viborg har droppet at bygge en ny børnehave i den nordlige del af Bjerringbro, hvor en ny institution skulle have erstattet Pilekvisten og Enggården. I stedet har politikerne valgt at bruge godt og vel fem mio. kroner til renovering og udbygning af Pilekvisten.

Dertil kommer, at der investeres 19 mio. kroner i en ny børnehave i Rødkærsbro. Det fortæller Midtjyllands Avis.

THEM: Der bliver tidligst taget fat på projekteringen af en ombygning af Medbergerhuset Toftebjerg i Them i 2016. Det ligger fast, efter at Silkeborg Kommunes økonomiudvalg forleden sendte budgetforslaget for 2013 - 2016 videre til første behandling i byrådet, skriver Midtjyllands Avis.

Kultur- og fritidsudvalget havde egenlig afsat 10 mio. kroner til udbygningen af medborgerhuset til kulturhus med blandt andet bibliotek, men beløbet blev pillet ud af budgettet ved byrådets budgetseminar i august. Og det er der ikke ændret ved i det budgetforslag, økonomiudvalget har sendt til førstebehandling. Udvalget har dog afsat 400.000 kroner i 2016 til påbegyndelse af projekteringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125