23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

CYKLISTBRO - AALBORG: Planerne om at hænge en bro til cyklister og fodgængere på Jernbanebroen over Limfjorden er blev droppet - eller i hvert fald lagt til hvile for en stund. Kommunalpolitikerne i Aalborg mener ikke, at kommunens stramme økonomi giver plads til at bruge 25 mio. kroner på broprojektet, som det forventes at koste.

REGION SJÆLLAND

VÅDOMRÅDE - KØGE: Gl. Kjøgegaard har søgt om tilladelse til at udføre et projekt ved Rakkerkrogen, der omfatter åbning af dræn og indskydning af et lavvandet vådområde, og det har Køge Kommune givet tilladelse til. Der etableres et lavvandet vådområde på 5.000 kvm og der åbnes 560 m drænrør, som har udløb i Køge Å. Anlægget ligger på nordsiden af et skovbryn, hvor drænet løber fra øst mod vest. Det tilsigtes at vådområdet kanfjerne nogle af næringsstofferne i det vand, som løber ud af drænvandet.

REGION SYDDANMARK

VINDMØLLER - KOLDING: De planer, som vil gøre det muligt at opstille tre store vindmøller ved Trædeskov Bøge nordvest for Taps, bliver nu sendt i høring i perioden fra 19. september til 14. november.

I Kolding Kommunes vindmølleplan er der udpeget ni områder, hvor der måske skal opsættes store vindmøller med en højde på over 100 meter. Selskabet European Energy ønsker at opstille tre store vindmøller med en totalhøjde på 149 meter ved Trædeskov Bøge, som hermed bliver det første af de ni områder, hvor der laves konkrete planer for opsætning af møller.

Den 3. oktober vil European Energy invitere til borgermøde om planerne.

PLADS - VAMDRUP: Vamdrup Byforum har bedt Kolding Kommune om at få flyttet skulpturen Frøken Breum, der står midt på græsplænen syd for Vamdrup Bibliotek. Hvis den flyttes, kan pladsen bruges til koncerter og andre arrangementer.

Flyttes den, skal et eksisterende bassin fyldes op og græsplanen gøres jævn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094