Gadebelysning: Kolding Kommune gennemfører nu en stor energirenovering af gadebelysningen. Projektet er beregnet til at koste 70-80 mio. kroner, og frem til 2015 bliver op til 15.000 gadelamper i kommunen udskiftet med nye energibesparende LED-armaturer med en markant bedre lyskvalitet. Samtidig skal gamle trælysmaster og luftledninger erstattes af mere moderne og robuste løsninger. Opgaven skal nu sendes i udbud.