Esco til en fjerdedel af kommunerne
Revolutionen udeblev for privat udførte energirenoveringer med Esco-finansieringer. De så dagens lys i 2006, men kun 20-30 kommuner er med på vognen
For højt sat
Udbudsrådet har tidligere vurderet 30. Men en af de store spillere, Siemens, mener, at det er for højt sat. Et problem er, at modellen næsten lyder for god til at være sand: Få gratis energirenovering! Og hvem tror på den?
Finten er, at kommunens besparelser skal dække udgifterne. Samtidig får kommunen gevinst, når udbuddet skaber konkurrence.
Der er lavet opgørelser over Esco-finansieringer, men de fleste er et par år gamle. Udbudsrådet lancerede i 2012 en analyse. Samme år kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en opgørelse. Ifølge kontorchef i styrelsen, Kenneth Skov Jensen, har man ikke siden fået ny viden på området. Og endelig kom i begyndelsen af 2013 fra Statens Byggeforskningsinstitut en analyse. Men analyserne er ikke fulgt op.
Blandt andet fordi der sker for lidt.
En langsom proces
Jesper Ole Jensen, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut og én af ophavsmændene til rapporterne, er dog ikke overrasket over, at udbredelsen halter nu.
- Det bliver en langsom, glidende proces, mener han.
- Den kommer blandt andet an på kommunernes økonomi. Selv om energirenoveringer betales af besparelser, så er de penge, der skal rejses i starten ofte nogle, som kommunerne skal låne. Måske vil kommunerne bruge pengene selv fremfor at betale private leverandører. En del af bremsen handler om kultur: Kommunerne kan være skeptiske overfor private leverancer, siger Jesper Ole Jensen.
Den skepsis er grundløs: Tidligere rapporter fra blandt andre Udbudsrådet viser, at besparelserne er markant højere ved Esco-projekter, når der netop samarbejdes med private virksomheder.
- Det store gennembrud kræver, at vi får samlet erfaringerne op. Vi ser stadig mange misfortolkninger af Esco, siger Jesper Ole Jensen.
