- Markedet er presset, men dog med en nogenlunde stabil kundetilgang.
Sådan lyder det fra Carsten Thomasen, adm. direktør i sbs rådgivning a/s, der blandt andet arbejder med større ejendomsrenoveringer i et tværfagligt samarbejde mellem ingeniører og arkitekter
- Der er kun én løsning, der kan bringe os videre ud af krisen, og det er hårdt og vedvarende salgsarbejde. En strategi, som vi arbejder målrettet med, siger han til ArkByg på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik, der fortæller, at der er sket et fald siden sidste år indenfor både området reparation- og vedligeholdelse, såvel som nybyggeri.