23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Et foderbræt til unge arkitekter

Next Step er navnet på et nyt initiativ, der stiller kontorplads og et rigtigt tegnestuemiljø til rådighed for nyuddannede, ledige arkitekter med et projekt klar i baglommen




























Udvikling af faget



















Samfundsansvar



















Fællesskab under pres















Arbejdsløsheden blandt nyuddannede arkitekter er stadig alt for høj. På listen over ledige universitetsuddannede er landsskabsarkitekterne hårdest ramt. Her var ledigheden på 80 procent pr. juni 2013. På andenpladsen ligger bachelorer i samfundsfag, skarpt forfulgt af nyuddannede arkitekter, hvor ledighedsprocenten ligger på omkring 45 procent (2013, red.). Og vejene til job er ofte lange og snørklede. Nogle opgiver undervejs. Derfor er en kreds af virksomheder i den skitserende og udførende del af byggebranchen gået sammen om initiativet Next Step, der skal hjælpe nogle af de berørte ind på arbejdsmarkedet. Virksomhederne stiller en kontorplads til rådighed for de nyuddannede, ledige arkitekter. Herfra skal de arbejde med deres egne projekter, mens de får faglig sparring, får udvidet deres netværk og bliver en del af den gældende virksomhedskultur – alt sammen for at hjælpe dem med at få foden indenfor på jobmarkedet. Interesserede arkitekter skal skrive en ansøgning, hvori de beskriver det projekt, de gerne vil arbejde med hos den pågældende værtsvirksomhed – idet det er deres egne projekter, de skal beskæftige sig med. Det er Jørgen Skielboe, arkitekt hos Bascon, der har taget initiativ til Next Step, og virksomheder som tegnestuen JJW Arkitekter, ingeniør- og arkitektvirksomheden Bascon og entreprenørfirmaet MT Højgaard er med i ordningen, der er udviklet i samarbejde med Akademikernes A-kasse, Forbundet Arkitekter og Designere, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. - Vi har valgt at deltage i Next Step-projektet, fordi vi gerne deltager i udviklingen af vores fag og kommende kolleger. Vi har netop haft to arkitekter hos os, der dog kun nåede at være her i små to uger, inden de gik videre til en virksomhedspraktik og til en projekteringsopgave i England. Trods den korte tilknytning til tegnestuen, ser vi forløbet som en kæmpe succes. Formålet er jo at komme fra arbejdsløshed og videre ud i faget, siger Katja Viltoft, partner og medindehaver hos JJW, til ArkByg. Hun tilføjer: - Så selv om det var et kort stop, mener vi, at blot det, at de kom ind et professionelt miljø og oplevede dagligdagen på en tegnestue muligvis har været med til at skubbe deres personlige processer i gang. På den baggrund vil vi tilbyde pladserne til to nye Next Step’ere, der har brug for professionelle omgivelser. Måske bliver det til flere på korte stop, det må vi se. Hvis projektet bliver en slags foderbræt, hvor forskellige kommer forbi og bliver sendt videre ud i arbejdslivet, er det en kæmpe succes set med vores øjne, siger hun. Et af de områder, de nyuddannede kan komme til at arbejde med, er nybyggeri og renovering af almene boliger. Ole Hornbek er partner og leder af By og Bolig hos JJW, og han ser meget positivt på den del af finansloven, der giver kommunerne og de almene boligselskaber en række nye muligheder. - Når det primært er samfundets svageste, der bor i de almene boligområder, medfører det en opsplitning af samfundet, ligesom fællesskabet, der opstår i kraft af, at forskellige samfundsgrupper bor side om side, er stærkt aftagende. Fra politisk side har man gennem de seneste år forsøgt at skabe mere sammensatte kvarterer ved at give ressourcestærke borgere bedre adgang til almene boliger. For at gøre de almene boligområder mere attraktive renoverer man også mange af de almene boliger. Men virkeligheden viser, at selv om der er mange gode takter, er det ganske enkelt ikke tilstrækkeligt, mener Ole Hornbek. - Derfor er det rigtigt godt, at der samtidig med finansloven er kommet en ændring af planloven, der giver kommunerne mulighed for at reservere 25 procent af de nye byggegrunde i storbyer til almene boliger, siger han. I slutningen af november faldt den nye boligaftale desuden på plads. Den indebærer blandt andet, at der over seks år afsættes 18 mia. kroner til renovering af de almene boliger. Derudover reserveres der i perioden 2015 – 2018 over 450 mio. kroner årligt til sociale indsatser. - Jeg håber, at de kommende års almene nybyggerier, renoveringer og ikke mindst mulighederne for at udvikle sociale helhedsplaner sideløbende med de fysiske afhjælper en del af den stigende befolkningsmæssige opsplitning, vi oplever, siger han og pointerer, at en stor del af forrige århundredes bedste arkitektur og design blev produceret i den danske velfærds guldalder i 1950’erne, 60’erne og begyndelsen af 70’erne: - Der var en orientering mod fællesskabet og velfærden, som var yderst sympatisk. Der er ingen tvivl om, at velfærdssamfundet, herunder vores fornemmelse af at være en del af et større fællesskab, har været under pres og står over for en række store udfordringer. Den nye finanslov, ændringerne i planloven og midlerne til de sociale indsatser giver de almene boligselskaber spændende, nye muligheder, som jeg er sikker på vil styrke fællesskabet i vores byer, siger Ole Hornbek. Det lykkedes ikke før redaktionens slutning at få en kommentar til Next Step-initiativet fra Akademisk Arkitektforening.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141