Fradrag og vækst
Oven i købet var det så endnu mere vand på regeringens mølle, at der i fredags kom nye tal, som viste, at Boligjobordningen er brugt mindre end det var forventet, da man skønnede, at der ville være en skatteværdi af fradraget på 2,5 mia. kroner. Indtil nu er det kun 1,6 mia. kroner i 2013.
Men det er kun det forventede forbrug. Som der kan læses andet sted her i dagens avis, så er Boligjobordningen rent faktisk blevet brugt mere af danskerne i 2013. Og i disse grønne omstillingstider er det desuden kun positivt, at flere af de danske boligejere har haft fokus på energiforbedringer. En tredjedel har således brugt håndværkerfradraget til energiforbedrende foranstaltninger.
Regeringen og skatteminister Morten Østergaard (R) ser dog ikke umiddelbart ud til at ville forlænge livet for Boligjobordningen. Men regeringen bør måske have de nye nationalregnskabstal i tankerne, som også kom i fredags. For Danmark oplevede faktisk negativ vækst i årets andet kvartal og en beskeden vækst i årets første seks måneder på sølle 0,5 procent.
Derfor er der alt mulig grund til at kigge på relevante væksttiltag, som ikke mindst kan sætte gang i det private forbrug. Og her er Boligjobordningen unægtelig en faktor, som regeringen alvorligt bør overveje at lade blive. At flere danskere har benyttet Boligjobordordningen over de sidste år viser jo kun, at ordningen fortsat er populær, samtidig med at ordningen kun koster staten godt 300 mio. kroner om året.
Dertil kommer, at ordningen faktisk har givet mere arbejde og flere ansatte i særligt de mindre håndværksvirksomheder. Det er vel også en faktor at have med i overvejelserne i en tid, hvor regeringen arbejder på at få flere i arbejde.
Det vil gavne samfundet, men så sandelig også statskassen.
