23948sdkhjf

Erhvervsområde bliver campingplads

Scanport-området på Amager skal i de kommende dage være midlertidig hjem for de mange frivillige ved musikfestival
Når Scanport-området på Amager om et par år står opført, vil området være en meget attraktiv bydel, som vil huse kontorer, butikker, caféer og andet byliv.

Men i denne uge omdannes erhvervsområdet ved Kastrup Station til hjem for de mange frivillige ved Smukfest Copenhagen, der i den kommende weekend er kommet helt fra Jylland for at give københavnerne en bid af Skanderborg Festivalen.

Festivalen finder sted på 10-øren, og Scanport kommer til at spille en central rolle, da området vil huse en del af festivalens mere end 1.100 frivillige medarbejdere.

- Det er første gang vi er ude af Bøgeskoven og slår teltpælene ned i København. Det betyder derfor meget for vores festival, at vores frivillige har en camp så tæt på festivalpladsen, og at de kan gå frem og tilbage. Det er et kæmpe arbejde at bygge en festival op i København, så al opbakning, som for eksempel dette camp-område, er en stor hjælp til at vi nu kan koncentrere os om at afholde den smukkeste festival i København, siger Peter Bertholdt, der er hovedkoordinator for Smukfest Copenhagen.

Mere og mere liv

Også Skanska, der står bag opførslen af Scanport-området, glæder sig over de midlertidige "beboere" i Scanport.

- Vi får jo mere og mere liv her i Scanport både med kunstudstillinger, koncerter og øvrige aktiviteter i blandt andet den gamle Bryggergård. Vi har et stort ønske om at være med til at skabe liv i lokalområdet, så de mange Smukfest-frivillige kunne vi ikke sige nej til. Smukfest handler jo også om at kunne tilbyde mennesker et attraktivt og inspirerende by- og udeliv og store kulturoplevelser, og det er nogle af de værdier, som Scanport gerne vil associeres med, siger Ib Kaa, der er projektleder hos Skanska.

Skanska arbejder i øjeblikket på at skabe liv og aktiviteter i Scanport-området sideløbende med den øvrige udvikling.

Det skal gøde jorden og skabe rammerne for det kommende erhvervsområde, som tilbyder op til 65.000 kvm erhvervsbyggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094