23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

VANDLØB - GLADSAXE: Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune har godkendt et forslag til forbedring af de fysiske forhold i Tibberup Å.

Kommunerne skal udarbejde et forslag til indsatsprogram i forbindelse med de statslige vandplaner for perioden 2016 - 2021. Staten har udpeget de vandløbsstrækninger, hvor der skal ske en indsats for at opnå god tilstand. Det vandløb i Gladsaxe, som indgår i indsatsprogrammet, er Tibberup Å i oplandet til Roskilde Fjord. Der er udpeget en strækning på 7,1 km, som Gladsaxe Kommune deler med Herlev og Furesø kommuner. I Gladsaxe Kommune ligger kun den nordlige bred af 1,2 km af strækningen.

For at forbedre de fysiske forhold foreslås det at udlægge sten og groft materiale på 25 procent af den udpegede strækning. Herved opnås et smallere, hurtigere og varieret forløb for vandføringen, hvilket vil gavne leveforholdene for især smådyr. Denne indsats koster 183.701 kroner. Derudover foreslås plantning af træer på fem procent af strækningen, hvor der er problemer med tagrør og derfor behov for hård vedligeholdelse. Denne indsats koster 23.186 kroner.

REGION SJÆLLAND

BELYSNING - VORDINGBORG: Vordingborg Lokalplan holder i morgen den 2. september sammen med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en workshop om Vordingborg Station. Det skriver Sjællandske.

Workshoppen tager udgangspunkt i projekt Tryg Banegård, der som navnet antyder, går ud på at gøre stationen tryg at færdes på. Det er blandt andet på tale at udskifte den nuværende belysning med en varmere en af slagsen.

REGION MIDTJYLLAND

CYKELSTI - VROUE: Teknisk Udvalg i Viborg Kommune skal på sit møde 3. september blandt andet tage stilling til, hvordan en kommende cykelsti mellem Vroue og Vridsted skal placeres.

Kommunen har fået tilsagn om tilskud fra Cykelpuljen 2013 til en dobbeltrettet cykel- og gangsti ved Vrouevej.

Status på projektering af stien er nu, at der har været nogle indledende undersøgelser i gang, men der er behov for at få besluttet, hvor stien skal placeres, hedder det i sagsfremstillingen.

Forvaltningen ser følgende muligheder: Cykelstien anlægges syd for Vrouevej, hvilket kræver indgreb i to haver. Cykelstien anlægges nord for Vrouevej i et forløb nord om den gravhøj, der findes i området. Cykelstien anlægges nord for Vrouevej, men på strækningen ved gravhøjen inddrages det ene kørespor til cykelsti, så der på dette sted er en et-sporet vej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11