Det danske boligmarked kan forvente at lande på en skrøbelig, men stabil udvikling i 2012. Det forudser Nykredit Markets i en ny analyse af boligmarkedet.
Det kraftige prisfald i tredje kvartal øger risikoen for en hård medfart i 2012 også for boligmarkedet. Men hos Nykredit venter man stadig nulvækst i priserne og en svag vækst på 1-2 procent året efter. Prisfaldet i 2011 blev kraftigere, end Nykredit Markets selv havde forventet, blandt andet som følge af usikkerheden fra den europæiske gældskrise. /ritzau/