Tre zoner til en ekstra milliard
I virkelighedens verden skal man nok være glad for, at det kun er en forsinkelse på syv måneder, der er tale om, og set i det samlede lys er én mia. kroner ganske vist en sum, men det er da til at håndtere.
Når det så er sagt, så klæder det absolut ikke Metro-projektet, at man ikke kan overholde tidsfrister og priser, men faktisk er der en række forhold som gør, at det næsten ikke kunne gå anderledes.
Lovgrundlaget for Metro-udvidelsen har ganske enkelt ikke været godt nok. Juridisk sjuskearbejde hos blandt andre bygherren, Københavns Kommune, har medført, at der kunne gøres så kraftige indsigelser mod projektet, at arbejdet reelt har kunnet stoppes.
Og lige præcis i tilfældet med en tunnel er det rigtigt skidt at skulle indstille arbejdet. Det er uforholdsmæssigt dyrt at indstille arbejdet i en tunnel, og det gælder de øvrige arbejder også, fordi det hele hænger sammen som perler på en snor.
Der er også sket en kraftig undervurdering af de gener, som byggeriet medfører for borgere, der bor tæt op af projektet, og der burde fra start have været indregnet ordentlige kompensationer til de, der bliver hårdest ramt. Ganske vist er projektet til fælles bedste, men det er en lang og besværlig byggeproces, som kommer endog meget tæt på borgerne, mens det står på, og det bør kompenseres forsvarligt.
Når bygherre og entreprenør på et senere tidspunkt overvejer at lave en konference, hvor man vil dele ud af erfaringerne, vil projektet allerede på nuværende tidspunkt være rigt på eksempler på, hvor man kan gøre det godt - og mindre godt.
Men man lærer som bekendt bedre af at lave fejl, og det tegner jo således godt for kommende Metro-projekter, for det nuværende projekt Cityring kan jo umuligt være det sidste i København.
