Konkurrence: Erhvervsskolen Tradium i Randers holder skolemesterskaber i dag og i morgen for lærlinge fra skolens bygge- og anlægsuddannelser. Eleverne skal dyste om pladser ved DM i Skills Danmarksmesterskabet for håndværksfagene. Godt 20 unge kæmper om at blive de bedste lokale mestre i Randers. Vinderne af skolemesterskaberne går i første omgang videre til regionsmesterskaberne, hvorefter de dygtigste herfra skal deltage i DM i Skills 2015.