23948sdkhjf

Masser af kapacitet

Der er godt nok ikke langt fra krise til kapacitetsproblemer, i hvert fald hvis man skal tro bygherrerne, som i går i en undersøgelse advarer mod kommende problemer med kapaciteten i den danske bygge- og anlægssektor.

Ganske vist bygges der nu, og der vil blive bygget endnu mere i de kommende år, og som det før er opremset, ja så gælder det Metro, sygehuse, veje og meget andet, der skal gøres.

Det er da givetvis rigtigt, at der bliver mere travlhed, men selv om byggebranchen måske ikke er så meget for at indrømme det, så er der jo en væsentlig del af de store projekter, som falder på udenlandske hænder. Det levner jo kapacitet til de danske virksomheder, som så kan påtage sig andre opgaver, og endnu er der i hvert fald ingen problemer med at øge kapaciteten i de virksomheder, der får mere at lave.

Det står dog klart, at en byggebranche, som har ligget i dvale i nogle år, og derfor har skåret kapacitetsomkostningerne helt ned, lige skal have tid til at geare op igen. Det gælder både på mandskabssiden, men også investeringer i nyt grej og andet, der skal til for at øge kapaciteten.

Derfor kan der godt opstå et mindre vakuum, men samtidig er det også vigtigt at fastslå, at der jo i årevis er skreget op om, at virksomhederne skal være mere fleksible og omstillingsparate.

Det må man vist også sige er tilfældet. Når man ser på regnskabstallene i virksomhederne, gælder det jo for hovedparten, at de med et lavere aktivitetsniveau kan tjene penge igen, hvilket betyder, at man producerer forholdsvis lean. Når så aktivitetsniveauet igen stiger, så skal der geares op i virksomhederne, og det er der plads til.

Samtidig skal vi ikke glemme, at den aktivitet, vi nu ser og i de kommende år vil se, sker fortrinsvis omkring de store byer. Det betyder også, at der vil være et meget stort opland at trække på, når det gælder virksomheder med ledig kapacitet samt arbejdskraft.

Man kan godt vælge at se et øget aktivitetsniveau i byggesektoren som noget positivt - også fra bygherrens stol.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091