23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk byggeri vil vækste kraftigt i 2014

Ifølge ny rapport vokser det danske byggeri med 5,2 procent i 2014

Det danske byggeri vil vækste 5,2 procent i 2014, hvis man skal tro en ny rapport fra analysevirksomheden CRM-Byggefakta.

Rapportens prognoseafsnit analyserer alle informationer om planlagte byggeprojekter, der endnu ikke er påbegyndt, og det udmøntes i 26 kvalificerede prognoser for 2014.

- Her viser vores beregninger, at der kan forventes en vækst fra det samlede, realiserede byggeri i 2013 på 58,353 mia. kroner. til 61,399 mia. kroner i 2014 - svarende til en fremgang på 5,2 procent, siger direktør Jens Slott Johansen fra CRM-Byggefakta.

CRM-Byggefaktas rapport 'Trends for Byggebranchen 2011-14" indeholder statistikker over dansk byggeri 2011-2012-2013 samt prognoser for udviklingen i 2014.

Rapporten dokumenterer den faktiske aktivitet på markedet, baseret på en massiv datamængde fra 13.000 byggeprojekter: Hvad er tendensen? I hvilke regioner er væksten størst? På hvilke typer af byggerier? Hvilke bygherrer? Og hvad er de største aktive byggeprojekter i øjeblikket? Rapporten giver svarene baseret på fakta fra markedets mest omfattende database på området.

- Foruden 28 statistikker over byggerier, der er realiseret i de sidste 3 år, informerer rapporten bl.a. om Top 10 Byggeprojekter igangsat i 2013. Dels i hele landet, dels i de fem regioner, siger Jens Slott Johansen fra CRM-Byggefakta.

Ved indsamlingen af informationer til har researchafdelingen hos CRM-Byggefakta været i kontakt med beslutningstagerne på hvert byggeprojekt op til 10 gange. Dermed er der samlet set gennemført cirka 100.000 research-interviews for at tilvejebringe og verificere rapportens data.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.118|instance-web01