23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

BROER - GLADSAXE: Gladsaxe Kommune har gennemført en offentlig høring om udskiftning af broerne i Aldershvile Slotspark.

By- og Miljøforvaltningen har foreslået, at de eksisterende betonbroer, der er i meget dårlig tilstand, udskiftes med hvide træbroer. De nye hvide træbroer vil have en historisk reference til de oprindelige broer i Aldershvile Slotspark og samtidig sikre bedre tilgængelighed for dårligt gående, kørestolsbrugere og barnevogne i parken. Desuden er det en billigere løsning end at renovere de eksisterende broer.

Forvaltningen vurderer, af udskiftningen fra beton til træbroer vil beløbe sig til 500.000 kroner, der foreslås afholdt i 2015 på grund af de eksisterende broers dårlige tilstand.

By- og Miljøforvaltningen indstiller til Trafik- og Teknikudvalget, der holder møde i morgen, at udvalget principielt tilslutter sig en udskiftning af de to betonbroer til hvide træbroer, og at udgifterne hertil indgår som et ønske i TTU’s budgetbidrag 2015.

REGION NORDJYLLAND

CYKELSTI - THISTED: Thisted Kommunalbestyrelse holder møde i dag 24. juni, og skal blandt andet se på, hvordan man kan forbedre cyklistforholdene på Morup Møllevej mellem Bedsted, Gl. Bedsted og Morup Mølle.

Der skal træffes beslutning om løsningsvalget, og om der skal erhverves arealer. Der foreligger et godkendt projekt for områdefornyelse i Bedsted, Gl. Bedsted og Morup Møller, og her er der afsat midler til en cykelløsning.

Drifts- og Anlægsafdelingen foreslår, at der etableres dobbeltrettet cykelsti mellem Bedsted og Gl. Bedsted, cykelbaner i Gl. Bedsted og to-minus-en vej mellem Gl. Bedsted og Morup Mølle

For at kunne realisere den dobbeltrettede cykelsti er det nødvendigt, at Thisted Kommune erhverver arealer langs den vestlige og sydlige side af Morup Møllevej, eventuelt ved ekspropriation.

REGION MIDTJYLLAND

MOLEHOVEDE - HEDENSTED: Hedensted Kommunalbestsyrelse skal på sit møde 25. juni tage stilling til, om kommunen skal overtage molehovedet på Hjarnø fra Hjarnø Færgefart.

En stor del af molehovedet, som udgør størstedelen af havneanlægget er undermineret, fordi en række af de træpæle, som udgør bolværket, er knækkede.

En fagentreprenør, Munck Havne & Anlæg, har besigtiget stedet og vurderer udbedringsarbejdet til i alt cirka 3,5 mio. kroner inklusive projektering og asfaltopretning.

Administrationen indstiller, at der igangsættes en proces med henblik på at kommunen overtager og renoverer molehovedet på Hjarnø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088