Innovation skal ske gennem samarbejde
Innovationer i byggeriet kan fremmes gennem samarbejde. Ligesom et byggeris værdi er baseret på mange parters koordinerede indsats fra idé til drift, er mulighederne for at gennemføre en forretningsmæssig holdbar innovation afhængig af et vellykket samarbejde.
Der er derfor et behov for, at kompetente bygherrer - ligesom i byggeprocessen - påtager sig en central rolle i innovative partnerskaber med virksomheder.
Mange af fremtidens udfordringer kan ikke løses af en enkelt branche, myndighed eller forskningsinstitution. Der er brug for et tværfagligt samarbejde.
Det gælder også udnyttelsen af de forskellige kasser med økonomisk tilskud til innovation. Der er behov for en bredspektret og målrettet indsats, der ikke blot omfatter procedurer vedrørende støttemidler, men sikrer perspektivet på helheden og forankringen af fremtidens innovationer.
På byggeområdet har www.innovationsradar.dk opgjort, at der findes 150 støtteordninger, såvel offentlige som private, der har til formål at skabe vækst og udvikling i danske virksomheder.
Der er således et oplagt udgangspunkt for den visionære og engagerede bygherre i at søge støtte til helhedsorienterede innovationer og fremme synergier på tværs af byggeerhvervets aktører.
Udfordringerne i byggeriet ændrer karakter i de kommende år. Det skaber netop behov for at supplere den traditionelle individuelle tilgang til innovation med nye former, der opprioriterer tværfagligt samarbejde, og bygger på et samspil mellem aktørerne i sektoren, mellem de faglige discipliner og mellem anlæg og drift. I en nylig offentliggjort rapport fra Realdania er specielt peget på de uudnyttede potentialer i strategiske længerevarende samarbejder.
I den traditionelle opfattelse er det leverandørerne i byggeriet, der skal drive udviklingen. Inspirationen til denne tænkning kommer ofte fra den masseproducerende industri, hvor virksomhederne - med større eller mindre deltagelse fra brugerne - sætter dagsordenen for nye udviklingstiltag.
Denne proces er i virksomheder, der er afhængige af at kunne markedsføre nye produkter, lagt i faste rammer, jævnfør eksempelvis medicinal- og bilindustrien.
En sådan udviklingsstrategi er af to årsager ikke tilstrækkelig i byggesektoren. For det første er sektorens leveranceforhold struktureret væsentligt anderledes. I optakten til et byggeri vil der være mange aktører og faglige discipliner i spil, der deltager i beslutningerne om udformningen af bygningen.
Disse aktører - myndigheder, organisationer, brugerne og virksomhederne - kan og vil påvirke såvel udvikling som indarbejdelse og drift af bygning og bygningsdele.
For det andet vil der være behov for i langt større grad end hidtil at inddrage driften, hvis udfordringerne om klimatilpasning, bæredygtighed og mindre CO2 udslip skal håndteres.
Såvel udvikling og anvendelse som brugen af nye løsninger må baseres på inddragelse af brugerne og selve driften. Totaløkonomi vil klart indgå som værktøj.
En grundlæggende antagelse i denne argumentation er, at bygherren og dennes rådgivere spiller en afgørende rolle for den praktiske udvikling, indarbejdelse, udnyttelse samt kommercialisering af innovationer.
I tidligere rapporter er brugt udtrykket "bygherren som forandringsagent", og bygherren vil fortsat være omdrejningspunkt for nye udviklingsstrategier.
Udviklingen kan fremmes ved, at samspillet mellem parterne og mellem byggedel og industridel opprioriteres, ligesom der bør fokuseres på nye modeller for inddragelsen af hele byggeriets leverancekæde.
