23948sdkhjf

Dansker er Europas bedste

Forretningschef Stefan Schmidt fra Niras vinder førstepris som årets Young Professional i den europæiske sammenslutning af rådgivende ingeniører
33-årige Stefan Schmidt fra Niras’ Aarhus-kontor vinder førsteprisen som årets Young Professional kåret af European Federation of Engineering Consultancy Associations (EFCA). Han vinder prisen for det innovative og bæredygtige projekt Truelsbjerg Vandværk, som Niras har været bygherrerådgiver på med Aarhus Vand som kunde. Truelsbjerg Vandværk har været udgangspunkt for nye standarder i sektoren.

- Jeg stolt over prisen, og ikke mindst over, at jeg får den på baggrund af Truelsbjerg. Vi har haft et enestående godt og åbent samarbejde med Aarhus Vand og det vindende entreprenørteam i hele forløbet, som har været helt afgørende for, at vi sammen på en række områder fandt nye løsninger, siger Stefan Schmidt.

Gode til at udvikle

I det daglige er shan forretningschef i Niras og dermed en del af ledelseslaget lige under direktionen. I bagagen har han en eksamen som diplomingeniør og årelang erfaring med vandsektoren. Han startede karrieren, da han som 10-årig hjalp til i faderens virksomhed, som byggede og reparerede vandforsyningsanlæg.

- Vi er bedre til at udvikle talenter i den danske rådgivende ingeniørbranche end rigtig mange af konkurrenterne i Europa. Så simpel er konklusionen, ikke blot når vi ser på dette års resultat, men også tilbage på de foregående år, hvor der traditionelt har været mange flotte danske placeringer, siger adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører Henrik Garver i en kommentar til hæderen.

Ud over Stefan Schmidt er tre andre danskere blandt de 10 unge rådgivere og ingeniørtalenter, der modtager hæder den 23. maj i forbindelse med konkurrencen: European Young Professional of the Year 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11