I Nordjylland ser man med optimisme på beskæftigelsen i 2014. En undersøgelse foretaget af Nordjysk Konjunkturbaromenter har nemlig vist en positiv udvikling i fjerde kvartal 2013, og virksomhederne forventer, at udviklingen fortsætter i 2014.
Det er godt nyt for de nordjyske ingeniører, der kommer til at mærke optimismen i form af flere nye arbejdspladser. Det bliver især de nyuddannede, der vil mærke de nye muligheder på jobmarkedet, vurderer Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.
Annonce- Det er klart, at en sådan lysning giver jobåbninger i den forstand, at man tør tage nye folk ind nederst i hierarkiet. Det betyder flere job til nyuddannede, siger han til Ingeniøren.
Annonce Annonce