23948sdkhjf

Fortsat lavt antal bygge-konkurser

Antallet af konkurser i bygge og anlæg fortsætter med at falde
For anden måned i træk er antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen lavere end i nogen enkelt måned i 2013. Ifølge Danmarks Statistik gik 43 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs i marts, og bortset fra 28 konkurser i februar er der tale om det laveste antal konkurser i branchen siden august 2008, hvor der var 42 byggekonkurser.

I årets første tre måneder er der samlet 121 bygge- og anlægsvirksomheder, der ramtes af konkurs mod 197 i første kvartal 2013.

- Hvis det fortsætter sådan resten af året lander vi på under 500 konkurser, men det er endnu for tidligt at tro på så markant en forbedring i forhold til sidste år. Vores skøn lyder fortsat på et månedligt gennemsnit på 50 konkurser og dermed i omegnen af 600 i år, siger chefkonsulent Andreas Fernstrøm.

Vil gerne tage fejl

I 2013 blev 694 byggevirksomheder erklæret konkurs.

- Der er ingen tvivl om, at tallet får et nøk ned, men erfaringen og udviklingen viser, at der kan være store udsving fra måned til måned, så vi mener, det er for tidligt at lave en justering. Vi vælger at gå med livrem og seler, men det vil da være en glæde, hvis i løbet af et par måneder må erkende, at vores prognose er for pessimistisk. Her er et område, hvor vi gerne vil tage fejl, siger Andreas Fernstrøm.

Bygge- og anlægsbranchen har siden 2008 været hårdt ramt af konkurser. I løbet af seks år har knap 5.000 virksomheder i bygge og anlæg knækket nakken og er gået konkurs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094