23948sdkhjf

Hybride OPP’er er måske fremtiden

OPP-projekter med enten offentligt eller privat finansiering er ikke den eneste løsning
OPP med enten privat eller offentlig finansiering. Sådan har de danske OPP-projekter hidtil set ud. Men i fremtiden vil vi i stedet se flere offentlig-private partnerskaber, som er delvist privat og delvist offentligt finansieret. Sådan lyder vurderingen fra Klaus Ahm, partner i EY.

- Jeg tror, at vi kommer til at se flere hybride OPP-kontrakter, hvor både det offentlige og private bidrager med finansieringen til anlægget, siger han.

Hybridmodellen er ikke ukendt i udlandet, og ifølge EY har blandt andre Skotland og Canada haft succes med den.

- Kommunerne er meget opmærksomme på ikke at bruge for mange dyre private penge i deres projekter. Derfor kan kommunerne måske se en fordel i i stedet at bruge tilstrækkeligt med private penge. Man kan lave hybridmodeller, som rummer mange af fordelene fra modellerne, hvor der enten er privat eller offentlig finansiering, siger Klaus Ahm.

Kommunerne kan låne penge til en billig rente via KommuneKredit, mens private penge umiddelbart koster mere, da investorerne kræver højere afkast. I den private finansiering ligger der dog også en indbygget risikopræmie, så man kan ikke sammenligne de to typer af finansiering uden at inddrage andre parametre.

Men ifølge Klaus Ahm kan hybridmodellen medføre lidt billigere OPP-projekter.

- Hvis man nu siger, at halvdelen af finansieringen til eksempelvis en svømmehal bar risiko, og den anden halvdel reelt ikke gjorde. Det, der er tanken i hybridmodellen, er, at kommunen selv kommer med den halvdel, der ikke skal bære risiko, og den kan de skaffe meget billigere. Så putter man den private kapital ovenpå, og så kan den bære risiko. På den måde får man nedbragt finansieringsomkostningerne samlet set, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093