23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

SAMKØRSELSPLADS - TØLLØSE: Pendlere i Holbæk får snart bedre muligheder for at dele bilen og køreturen med andre pendler, når turen går til arbejde eller fritidsaktiviteter.

I løbet af denne måned går Vejdirektoratet nemlig i gang med at anlægge en ny samkørselsplads ved tilslutningsanlæg Tølløse på Kalundborgmortorvejen ved tilslutningen til Holbækmotorvejen, skriver Dagbladet.

Pladsen bliver asfalteret og indrettet med 20 pladser heraf to handicappladser.Entreprenør Ove Johansen fra Jægerspris skal udføre opgaven.

Samkørselspladsen er en del af første etape af Kalundborgmotorvejen, som blev indviet i august sidste år.

Den nye plads forventes at være klar til brug i juli.

BROER - RINGSTED: Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune har sagt god for, at der gives en anlægsbevilling i 2014 på tre mio. kroner til brorenovering finansieret af det på investeringsoversigtens afsatte rådighedsbeløb til renovering af broer 2014.

Administrationen anbefaler på baggrund af det rågivende ingeniørfirma Broconsults gennemgang af broerne blandt andet, at bro nr. 3 på Vængegårdsvej udskiftes helt, hvilket ventes at koste omkring 800.000 kroner. Desuden står en udskiftening af bro nr. 21 på Havbyrdvej til 1,1 mio. kroner og en udskiftning af bro nr. 125 på Mulstrup Møllevej til 300.000 kroner på programmet.

Endelig anbefales det, at bro nr. 44, som er en vejbro over nedlagt jernbane, nedrives og at landskabet retableres. Til dette arbejdet budgetteres med en udgift på 400.000 kroner.

REGION HOVEDSTADEN

STATION - FREDERIKSSUND: Frederikssund Kommune har udskrevet en indbudt projektkonkurrence med forudgående prækvalifikation om en ny S-togsstation og et grønt byrum i den kommende by Vinge, øst for Frederikssund. Projektkonkurrencen omhandler endelig placering og design af den fremtidige Vinge S-togsstation inklusive brodæk og kommende infrastruktur. Derudover skal der være byggerier i området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094