23948sdkhjf

Brolæggere vejrer morgenluft

En sten er faldet fra hjertet. Brolæggerbranchen øjner et begyndende opsving, men frygter, at der bliver mangel på arbejdskraft, når en stor generation trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for få år.
Medlemslisten i Brolæggerlauget under Dansk Byggeri skrumpede fra 64 til 53 under finanskrisen og måtte vende hver en sten, men nu tyder meldinger fra brolæggerfirmaerne på, at et mindre opsving rammer branchen.

- Jeg hører mange positive historier blandt medlemmerne, hvor ordrebøgerne atter er ved at blive fyldt op. Det helt store problem består i, at mange brolæggere med lidt grå hår i toppen forlader faget de næste fire til fem år, og vi har allerede eksempler på manglende arbejdskraft, fortæller Claus Erik Johnsen.

Han beklæder posten som oldermand i Brolæggerlauget under Dansk Byggeri, der i år fejrer 50 års jubilæum som landsdækkende interesseorganisation, og Claus Erik Johnsen glæder sig over, at unge tilsyneladende ikke længere lader sig skræmme i samme omfang af tidligere tiders udsagn om, at en brolægger er færdig mere fyrre som konsekvens af nedslidning.

- Dengang var dengang. Nu om dage erstatter hjælpemidler som minigravere og gaffeltrucks med vacuumsug, flise- og kantstenslæggere og capsave det tidligere hårde, fysiske arbejde og ikke mindst tunge løft

- Ok, brolæggerens fysiske form skal være plads, og mange af nutidens unge dyrker eksempelvis styrketræning, og det gavner dem i det daglige arbejde, fremhæver oldermanden for Brolæggerlauget.

- Engang kunne brolæggeren måske nok forvente at forlade faget som 40-årig, men fremover kan mange formentlig fortsætte til op mod 70 års alderen.

3F erkender revolution

Fagforeningen 3F erkender, at meget er sket i faget de senere år for at forebygge nedslidning.

- Brolæggerfaget er måske det håndværk, der senest har oplevet den største revolution i forbedret arbejdsmiljø, konstaterer arbejdsmiljøkonsulent i 3F, Freddy Hansen

Han fremhæver dog en undtagelse - den traditionelle lægning af brosten, typisk chaussésten, der fortsat foregår med håndkraft fra en lille skammel - i branchen kendt som en kraveknap.

- Det er den absolut hårdeste disciplin inden for håndværket, men metoderne kan der formentlig ikke ændres på. Derfor opfordrer jeg også de ansatte til at sørge for at beskytte sig bedst muligt. Eksempelvis huske at benytte knæbeskyttere. Gør du det ikke, får du følgerne at mærke hen ad vejen, fremhæver arbejdsmiljøkonsulent i 3F, Freddy Hansen.

Mangel på arbejdskraft

Firmaet Svend Erik Lind A/S fra Horsens søgte brolæggere i efteråret, men ramte panden mod en mur.

- Det var simpelthen umuligt at skaffe arbejdskraft. Måske fordi vi søgte på et lidt skævt tidspunkt i forhold til de tekniske skoleres uddannelsesforløb, fortæller direktør Svend, der dog nu har fået løst problemet og huser tre lærlinge.

Han jubler over det seneste optag alene på teknisk skole i Aarhus, hvor 15 unge fornylig startede på det obligatoriske 20-ugers introforløb til uddannelsen, der varer omkring tre år og otte måneder. Langt flere end set i mange år.

- Når de ældre forlader faget de kommende fire til fem år for at gå på efterløn eller pension står vi dog med en stor mangel på brolæggere, hvis ikke vi og de tekniske skoler gør en indsats for at få endnu flere. Og så risikere hele branchen at miste opgaver, og glip at det opsving, vi trot på så småt er begyndt.

Den seneste lønopgørelse for brolæggere fra Danmarks Statistik viser, at en nyuddannet brolægger tjente i snit 31.913 kroner om året i 2012, mens en medhjælper modtog 26.858 kroner, og det placerer brolæggere blandt de bedre lønnede håndværkere.

Brobyggerlauget under Dansk Byggeri og de tekniske skoler søsætter nu en landssækkende kampagne for at skaffe flere lærlinge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.207