23948sdkhjf

Finanslov med skønhedsfejl

Der er mange gode takter i det finanslovsforslag, som finansminister, Bjarne Corydon (S) i går fremlagde. Det er ganske fornuftigt, at der er lagt låg på den offentlige vækst, selvom man godt kunne have forventet, at låget havde været smækket helt i. Damark er endnu ikke i en situation, hvor vi bare kan bruge løs af de offentlige finanser til at finansiere flere offentlige arbejdspladser.

Det havde i stedet klædt den siddende regering at sørge for, at der kommer mere gang i hjulene i den private sektor. Det er den, der skal skabe fremgang og vækst. Det at man har brugt den offentlige sektor til at holde hjulene lidt i gang, mens krisen rasede, er ganske fornuftigt, men vi skal ikke glemme, at det fortsat er den private sektor, der skal trække økonomien i gang igen.

Det kunne selvfølgelig være rart, hvis Boligjobordningen kunne køre lidt endnu, og reaktionerne tyder da også på, at mange gerne så den fortsætte. Men hvis regeringen virkeligt mener at kunne dokumentere, at vi får vækst, så er der i realiteten ikke brug for ordningen mere. Men det kræver så også at væksten rent faktisk indfinder sig, og det kan man godt tvivle på, set i lyset af internationale konflikter og et manglende drive i for eksempel den tyske økonomi.

Det er til gengæld direkte usmageligt, at en mindre trafikforseelse skal koste stort set minimum 1.500 kroner. Det er ligeså usmageligt, at man bevidst kalkulerer med en ekstraindtægt på en halv mia. kroner, således at fotovogne og andet grej skal køre hele to mia. kroner ind til statskassen. Det er så voldsomt, at det er krænkende for retsbevidstheden.

Velfærdsinitiativer er gode nok, men det er altså pinedød vigtigt, at vi holder gang i de virksomheder, der skal skabe den fremtidige velfærd.

En række initiativer er taget på området for små og mellemstore virksomheder, men der skal mere til, før det batter. Tænk på de enorme skatteindtægter man kunne få ind, hvis der var fuldt skrald på det private erhvervsliv - og med enorme besparelseer for det offentlige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094