Ingen grund til overpris
Det er nok konklusionen, når man taler om karteldannelse. Systemet med aftalte priser og såkaldte “Mestergrise" er et gammelkendt fænomen - også i Danmark. Så det hele er set før, men det ér altså en skidt vej at betræde, al den stund at det faktisk er ulovligt.
Der er ét offer i denne situation, og det er bygherren, som kommer til at betale mellem 10 og 50 procent for meget for det hus, han skal have bygget. Og det er penge, han intet får for, fordi han kunne få fuldstændig det samme hus tilsvarende billigere, hvis det var i konkurrence.
Det er vigtigt, at vi sikrer, at der er vedvarende konkurrence på byggeopgaverne. Det er med til at holde konkurrenceevnen skarp, og det samme gælder den gennemsigtighed, der skal være i markedet.
Det er for så vidt også pinligt, hvis man i disse tider forsøger sig med et kartel. For det er jo til at finde ud af, når man betaler for meget for et hus, selvom det kan være kompliceret nok at komme til bunds i.
Derfor er det også ekstremt vigtigt, at både offentlige og private bygherrer og deres rådgivere holder sig skarpe på at udforme udbuddene, så de ikke ligefrem inviterer til ulovlige samarbejder, hvor den reelle konkurrence sættes ud af spillet.
Det kan blive rigtigt dyrt for de virksomheder, der bliver afsløret i karteldannelse, og bliver man dømt i sådan en sag, så koster det meget dyrt i form af mistet tillid fra kunder, bankforbindelser og andre relationer.
Dermed kan det også koste arbejdspladser, og så er det jo lige pludselig også et samfundsrelevant problem, hvad det også er, når der betales for meget for et byggeri, der betales med skattekroner.
Bygge- og anlægssektoren har ikke råd til de skrammer på image og kundetillid, som er bygget op gennem mange år.
Når man ringer til et byggefirma, skal man som kunde kunne regne med, at man får tingene til den pris, markedet nu engang har, det vil sige den konkurrencemæssigt bedste pris og kvalitet.
Men alt andet lige ser vi stadig eksempler på, at man forsøger at undgå udbud, selv på offentligt støttede byggerier, og det tjener ikke det fælles bedste.
